Hvis du har en æblemost stående i køleskabet derhjemme, bør du lige læse med her.
Fødevarestyrelsen skriver nemlig nu i en pressemeddelelse, at der er fundet mug i enkelte af Irma's Øko æblemost. Også udenpå enkelte flasker er der konstateret mug.
Derfor bliver mosten nu tilbagekaldt af producenten, Fejø Frugt.
Det drejer sig helt specifikt om Irma's Øko æblemost med en bedst før datoen: 15/06/2018.
Mosten er solgt i Irma, Kvickly, Superbrugsen, Dagligbrugsen og på COOP.dk.
"Mugdannelse gør produktet uegnet til konsum," skriver Fødevarestyrelsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Fødevarestyrelsen råder forbrugere, som har købt produktet, til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det."