Skal de danske atleter deltage ved OL i Kina? Og hvad med politikerne? Skal de blive væk i protest mod Kinas behandling af befolkningen i Tibet og gentagne brud på menneskerettighederne?
Debatten raser i Danmark. Skal vi skrue bissen på, eller fortsætte den såkaldte kritiske dialog i håb om at påvirke kineserne i en bedre retning?
Det politiske flertal fastholder den kritiske dialog, men kineserne er tilsyneladende helt kolde over for kritikken fra et lille land i Nord, viser erfaringerne fra en af de mest alvorlige sager, som Danmark i tråd med den kritiske dialog har rejst overfor Kina.
Ifølge Berlingske Tidende hat Kina trods gentagne rykkere aldrig givet Danmark en redegørelse for en blodig nedskydning af
op mod otte civile tibetanere i september 2006. Her overværede en dansk læge kinesiske grænsevagters nedskydning af en gruppe tibetanske
rejsende i Nangpa-passet på grænsen mellem Kina og Nepal. De blodige
begivenheder blev filmet.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) bekræfter, at det kinesiske styre ikke har reageret.
- Jeg selv og Udenrigsministeriet har løbende
taget det op med Kina siden 2006. Det har vi også gjort igennem EU for,
at de skulle iværksætte en undersøgelse af begivenhederne og løslade de
tilbageholdte tibetanere, siger Per Stig Møller til Berlingske Tidende.
Han understreger, at han er utilfreds med kinesernes optræden i sagen, men der er ikke noget at komme efter, siger det kinesiske udenrigsministerium, som slet ikke mener, at der er noget at undersøge: Tibetanerne var ved at krydse grænsen mellem Kina og Nepal i strid med
kinesisk lovgivning, og derfor blev der skudt på dem, lyder svaret på avisens henvendelse.
Sagen viser ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty
International, at den kritiske dialog med Kina ikke har nogen effekt.
- Sagen er et klokkeklart eksempel på, at det ikke
nytter at føre kritisk dialog med Kina, hvis den ikke følges op med
krav om dokumentation og handling. Den nuværende EU-dialog med Kina,
som føres bag lukkede døre, risikerer at blive til en løs og uforpligtende snak om menneskerettigheder, siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen til Berlingske Tidende.