Henriette Zobel glemmer aldrig den 7. maj 2016.
Datoen var på mange måder skelsættende den kendte jetsetter, der med et liv som model og iværksætter har haft sin gang på de bonede guvle.
Det luksuriøse liv blev skiftet ud med en fængselsdom, da hun blev stoppet af politiet i Gothersgade København med en promille på svimlende 2,26.
– Jeg var rimelig stiv, og det var vanvid at sætte sig ind i en bil, siger Henriette Zobel i tv-programmet 'Go' morgen Danmark'.
Den voldsomme spritkørsel kostede en dom på 20 dages betinget fængsel, en bøde på 7.000 kroner og en treårig frakendelse af kørekortet.
I dag fortryder Henriette Zobel, der blandt stod bag tøjmærket Pureheart, sin spirituskørsel, men har valgt at stå frem og fortælle sin historie. Det gør hun i håbet om, at hun kan være med til at sætte fokus på den danske alkoholkultur. Hun forklarer til TV2, at misbruget voksede i 2016, hvor hun begyndte at drikke om morgenen.
- Jeg var kommet så langt ud, at jeg faktisk kunne være død af det, fortæller Henriette Zobel til TV2 og forklarer, at hun i den kommende tid holder foredrag på Hotel d’Angleterre om alkoholmisbrug.