Så er det snart slut med at bestille 20 af de lange grønne Look i den lokale tobaksbutik.
Cigaretmærket udgår. Det bekræfter producenten House of Prince over for Stiften.dk.
Men det er ikke slut med mentol-cigaretter fra House of Prince. Virksomheden meddeler nemlig samtidig, at det kun er varemærket Look Original Menthol, som udgår. I stedet vil den 100 millimeter lange mentol-smøg hedde Prince Menthol Boost 100's.
- Cigaretten forbliver dog den samme. Tobaksblandingen er den samme, men navnet og indpakningen er ny, siger en repræsentant fra House of Prince til Stiften.dk.
Han uddyber desuden, at navneskiftet er en del af en udvikling og en konsolidering i markedet, blandt andet indenfor varemærker.
Mærket Look kom på markedet i 1966, men om den klassiske røde Look også tager navneforandring, og i fremtiden kommer til at indgå i Prince-sortimentet, vil House of Prince ikke udtale sig om, skriver Stiften.dk.
Hvor langt et liv Prince Menthol Boost 100's får er usikkert. EU arbejder nemlig på, at forbyde mentol-cigaretter.
EU Kommissionen har siden 2012 arbejdet med et lovforslag mod smøger med smag og de såkaldte slim-cigaretter.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.