Selv om man hverken er kristen eller medlem af folkekirken, skal ens nyfødte barn stadig registreres på det lokale kirkekontor. Og alle danskere uanset tro er med til at støtte folkekirken økonomisk, fordi staten betaler danske biskoppers gage og 40 procent af præsternes løn – i alt en statsstøtte på næsten 600 millioner kroner om året.

Det er religiøs diskrimination, mener gruppen Katolikker for Lighed blandt Trossamfund i Danmark. I går indledtes den retssag, som en irakisk flygtning med støtte fra gruppen har anlagt ved Højesteret mod den danske stat.

»Det er en vigtig sag, fordi folkekirken har særstilling i Danmark i forhold til andre trossamfund. Religionsfrihed handler også om retten til at fravælge en trosretning. Men alle danskere er reelt tvangsindlagt til at betale til folkekirken uanset deres tro,« siger Jørn Arpe Munksgaard, der er talsmand for gruppen.

Principiel sag

Retssagen, der oprindeligt begyndte i Vestre Landsret i 2004, tager udgangspunkt i to forhold fremført af den indvandrede katolske iraker. Det ene drejer sig om, at han og hans kone i 2003 under protest lod deres datter registrere på det lokale kirkekontor. I det andet forhold kræver manden at få tilbagebetalt den del af sin skat fra 1999-2003, der er gået til folkekirkens forkyndelse via præster og biskoppers løn og pension.

»Det er en principiel retssag, fordi den også kan få betydning for andre personer, der ikke er medlemmer af folkekirken. Og ser man på de andre 26 EU-lande, er der ingen, som har fødselsregistrering hos statskirken,« siger gruppens advokat Tyge Trier. Retssagen fortsætter i morgen, hvor det fastsættes, hvornår der falder dom i sagen.