Karen Ydes hænder ryster så meget, at hun ikke kan ramme tasterne på telefonen. Hun bliver nødt til at bede sin kærestes kollega om at taste nummeret til lægen. De står i 50-årige Henning Lundbyes lejlighed.
Det er middagstid den 7. december 1995. 46-årige Karen er blevet ringet op på sit arbejde i Løn- og Personaleafdelingen ved Stadsingeniørens kontor i Århus Kommune.
Hun får at vide, at hendes kæreste gennem seks år opfører sig meget mærkeligt og klager over kraftig hovedpine. Karen er ikke i tvivl, selvom de ikke har sagt det. Hendes elskede Henning har fået en hjerneblødning.
Hun har kendt ham i seks år. De mødtes dagen før hendes 40 års fødselsdag, da han kom ind på hendes kontor med blomster og smiger. Han arbejdede i Byggeadministrationen ved Stadsingeniørens kontor som ingeniør og var landsformand for Ingeniørforeningen.
Henning Lundbye er en mand, der har styr på sine sager. Han er altid travlt optaget af møder og dybt engageret i sit job, hvor han bygger store renseanlæg. Karen er faldet for hans evne til at være 100 procent opmærksom på hende, og hun er imponeret af hans kundskaber i et køkken.
Når de er sammen i weekenderne, er det oftest ham, der laver mad. Siden de er blevet kærester, har han taget hende med til både Finland og København, når han skal til møde. Og tager hende med på ferietur til Spanien, Frankrig og England. Hun har fundet en mand, der kan alt det, hun gerne har villet, men ikke har kunnet gøre. Hun er fattet, mens hun står i hans lejlighed og ser på, at han sover på sofaen. Som om hun ikke vil tro på, at det er slemt. Da lægen ankommer, undersøger han kort Henning og ringer straks efter en ambulance. Karen kører med på hospitalet sammen med Hennings kollega. Hun tænker ikke noget, men håber på det bedste.