Gad vide, om chefen for DR s dramaafdeling havde regnet med, at Krøniken ville indbringe ham endnu en Emmy-statuette til samlingen?Sandsynligvis ikke. Ganske vist har serien været et samlingspunkt uden lige – seerrekorden på 2.780.000 seere siger vel det hele – men når den ikke kunne nå derop, hvor Rejseholdet og Ørnen har været, kan der kun være én forklaring: Serien var simpelthen for navlepillende. En historie om Danmark, fortalt i Danmark med danskere hele vejen rundt. Det er en historie, som vi godt kan lide at høre; Genkendelighed giver tryghed, har medieforsker Ib Bondebjerg sagt om vores hang til at se de samme film (helst danske og amerikanske). Og så vores viden om, at også alle de andre familien Danmark er sidder plantet i sofaen foran samme program. Men har serien egentlig været så fantastisk? Ingen tvivl om, at den formåede at tage alle de velkendte temaer op: politik, klasseskel, ligestilling, generationskløfter, forventninger ... og kærlighed, for den sags skyld. Men seriens største styrke var nok evnen til at skabe karakterer, som mange danskere - unge som gamle - på en eller måde spejler sig i. Hvad enten man er moderne kvinde, gammel kommunist eller virksomhedsdirektør. Fælden, som Stig Thorsboe er faldet i et par gange - også med Ørnen - er tendensen til at skære sine personer lige lovlig meget ud i pap. Ida er for god, Kaj-Holger for stiv og Bo for boheme. Indimellem er der anslag til nuancer, men personerne, i hvert fald den ældre generation, udvikler sig ikke nævneværdigt på de godt 20 år, serien har varet. Også selv om de begår fejl, de tydeligvis skal lære af. »Vi fortsætter kun, så længe forfatterne synes, der er energi i figurerne og scenariet, og når Stig Thorsboe ikke syntes, han havde lyst til at fortsætte, er vi tilfredse med, at Krøniken stopper,« har dramachef Ingolf Gabold sagt til B.T. Det har han nok god grund til at være. Tilfreds, altså. For hvor meget vi end elskede Krøniken, har forholdet efterhånden udviklet sig til et smukt venskab - og skulle seriens handling have kørt til år 2000, som planlagt, var vi kørt døde. Kun 1.871.000 kiggede med første juledag, da DR1 viste det første af de to sidste afsnit - altså et godt stykke fra rekorden. Nu bliver det i stedet Hella Joof og forfatteren Bo hr. Hansen, der på baggrund af Bent Q. Holms roman, Album , skal føre os videre fra 70 erne. Mens vi venter på det manuskript, begynder den nye dramaserie Forbrydelsen på søndag. Og hvem ved – med en vis portion held kan det være, at dramachef Gabold hiver en Emmy med hjem næste år.