Kamphund ventede to år på aflivning

Alt for mange anker dommen, når deres kamphunde bliver dømt til aflivning, mener Dyrenes Beskyttelse. Det betyder smertelige ventetider for hundene.

De fleste kender dem som nogen, man skal holde sig fra.

Danmarks 20.000 kamphunde er store, savlende, aggressive og temperamentsfulde størrelser, som i gennemsnit sender en person om ugen på Rigshospitalets operationsbord.

Men de firbenede slagsbrødre har faktisk også følelser, mener Dyrenes Beskyttelse. De kan fremvise en sag om en pitbull, der sad på et internat og ventede i over to år på at blive aflivet, fordi dens ejer ankede dommen.

»Det er helt uacceptabelt at placere en hund på en pension i så lang tid,« siger formand for foreningen Ole Münster.

Han mener, at hundens skæbne var afgjort på forhånd af en hundesagkyndig.

»Vurderingen var, at hunden havde så store adfærdsmæssige problemer, at den hverken kunne placeres i et nyt hjem eller hos ejeren. Så skal den aflives med det samme. Det kan ikke være rigtigt, at hunden skal betale for ejerens retssikkerhed, når den i forvejen har betalt en stor pris ved at blive opdraget som kamphund,« siger han.

Dyrenes Beskyttelse har netop sendt et brev til justitsminister Lene Espersen (K), hvor man beder hende fratage hundejerne deres ret til at anke kendelsen.

Tidligere er Lene Espersen blevet bedt om at tage sig bedre af de mange problemer, som kamphundene skaber. Flere overlæger har kaldt det stigende antal pitbulls for alarmerende, og Dansk Kennel Klub kræver blandt andet, at politiet oftere kræver hundene aflivet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.