De aktivister, der har tænkt sig at markere sig ved klimatopmødet i København, kan godt begyndt at se sig over skulderen.
En specialdesignet bil med ni kameraer vil overvåge de klimaaktivister, der forsøger at lave ballade. Derudover vil godt 18 hollændervogne være udstyret med specialkameraer.
De nye tiltag vil gøre det langt nemmere at føre beviser mod aktivisterne, siger Morgens Lauridsen fra Københavns Politi til Politiken.
"Vi har dårlige erfaringer fra tidligere, hvor vi ved, at folk har lavet ballade, men ikke har kunnet bevise det. Med de nye muligheder vil det problem blive løst. Her vil vi simpelthen kunne køre ind i mængden og optage folk, der eksempelvis prøver at bryde gennem politikæder eller andet," siger operationslederen til avisen.
Kamerabilen får dog ikke aktivisterne til at ryste i bukserne. De vil lave deres aktioner.
Climate Justice Action (CJA), der består af aktivister fra Holland og Tyskland, vil bruge såkaldt konfrontativ ulydighed i København. Det går ud på, at presse på og ikke sidde med hænderne i skødet, forklarer en aktivist.
"Konfrontativ betyder, at man ikke bare sætter sig ned og venter på at blive anholdt, men at man proaktivt laver en handling for at ændre nogle ting," siger Stine Gry Jonassen fra CJA.
Aktivisterne fra CJA siger, at de under klimatopmødet i København til december vil overtaget Balla Centret.