Kærligheden vejer tungt i Paris, hvor flere broer lider under vægten af de tusindvis af hængelåse, som forelskede par låser fast som symbol på deres kærlighed.
'Når en mand og en kvinde mødes, prøver de at at skabe noget for at binde dem sammen. Så broen er på en måde den fælles sti, man går på,' forklarer, Katia Baccaglio, turist, Italien.
Men selv om det er romantisk, så er flere af de gamle broer nu begyndt at gå i stykker og må repareres på grund af vægten fra det tunge metal. Enkelte broer truer sågar med at styrte sammen, og derfor er det nu blevet forbudt at sætte flere kærlighedslåse op på broerne over Seinen.
'Vi beder parisere, indbyggere og turister om at være gode medborgere og forstå, at kærlighedslåsene er blevet farlige for byen,' udtaler Vanessa Panetto, talsmand fra Paris kommune.
De parisiske myndigheder opfordrer istedet de forelskede par til at vise deres kærlighed ved at tage billeder fra broen, hvor de hashtagger deres romantiske motiver med '#Lovewithoutlocks' på de forskellige medier på internettet.
Kampagnen, der på dansk ville hedde 'Kærlighed uden låse,' begyndte onsdag.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen