Det er tilsyneladende en god investering at satse på den såkaldte profilbeklædning og dermed tøj, der kan bruges som profil- og reklamevarer.
I hvert fald er det lykkes hovedaktionær Peder Holm og hans to partnere, direktør Thomas Husted og direktionskollega Hans Henrik Kærgaard, i tøjfirmaet Rexholm A/S, at lande endnu et gedigent regnskab.
Rexholm A/S står bag mærket "ID Identity", og har netop offentliggjort regnskabet for 2017, skriver erhvervsmediet Finans.
Rexholm A/S har omsat for 417 millioner kroner og er dermed 140 millioner kroner større end for fem år siden.
Ejerne kan dele 56 millioner kroner og foreslår ifølge Finans, at der udbetales 100 millioner kroner i udbytte.
Rexholm A/S ligger i Holstebro og er ikke bare Danmarks, men også Europas største inden for profilbeklædning.
Virksomheden blev etableret for 26 år siden og har aldrig haft underskud.