Det skal være slut med at sætte småforbrydere bag tremmer.

Så kontant lyder forslaget fra en række af landets juridiske eksperter, som råder politikerne til at droppe så godt som alle fængselsstraffe på under tre måneder og i stedet placere de kriminelle i samfundstjeneste eller sætte dem over for deres ofre i konfliktråd.

Det sker i forlængelse af den mest grundige undersøgelse af danskernes holdning til fængselsstraffe, som viser, at danskerne i høj grad foretrækker anderledes straffe end fængsel.

Konkret lyder forslaget fra blandt andet advokater, Kriminalforsorgen og fængselsinspektører, at graffitimaleren skal sættes til at gøre S-tog rent, mens hærværksmanden fra morgenværtshuset skal sættes til at gøre byen rent tidligt søndag morgen. Og fodboldbøllen skal gøre stadion rent efter kampene i langt højere grad, end det sker i dag.

»Fængsel skal kun anvendes, når alle andre muligheder er udtømte. Men det er vigtigt, at vi både reagerer, skaber et tryggere samfund og får genoprettet gerningsmanden. Derfor skal konfliktrådene indføres, og samfundstjenesten skal udvides. Jeg vil ikke sige, at vi skal have mildere straffe, men bedre straffe,« siger advokat Helle Lokdam, som har været formand en ni mand stor arbejdsgruppe, som i undersøgelsen ?Danskernes syn på straf? har kigget på fremtidige strafmuligheder.

Forslaget får politisk opbakning fra de radikale.

»Det er glimrende, hvis man bruger alternative straffeformer, der virker, i stedet for bare at tale om strengere straffe, fordi det virker i medierne,« siger partiets retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, som desuden hæfter sig ved, at det ville være langt billigere at skifte dummearbejde i cellerne ud med håndarbejde under åben himmel.

Ammitzbøll kaldte onsdag justitsminister Lene Espersen (K) i samråd om, hvordan hun forholder sig til undersøgelsens konklusioner i forhold til strengere straffe og stigende vold.

Lene Espersen afviser dog på forhånd at fjerne den korte fængselsstraf.

»Det vil jeg politisk aldrig være med til. Hvis nogen får at vide, at det ikke får nogen straf, at de bryder loven, er jeg bange for, at det kunne have en uheldig holdningspåvirkning. Generelt vil jeg gerne nytænke konfliktrådene og gøre dem landsdækkende, men der skal også være en straf oveni,« mener hun.

Justitsministeriet har selv været med til at finansiere undersøgelsen med juristernes anbefalinger.

Lene Espersen fortæller, at hun gerne vil se en ekstra undersøgelse, som afdækker danskernes holdninger til straf i grovere sager om for eksempel massevoldtægt. Derfor melder hun sig klar til at støtte uafhængige forskere, som vil kaste sig over opgaven.