Når telefonen lyser op i fritiden med en e-mail eller en sms fra arbejdsgiveren, føler mange medarbejdere sig forpligtet til at svare, mener SF.
Det skaber et stresset samfund, og som løsning vil partiet have retten til fritid skrevet ind i funktionærloven.
- Vi vil forhindre det grænseløse arbejde og give medarbejderne ret til at koble fra. Mange medarbejdere føler sig presset til at tjekke mails og tage telefonen, selv om det er uden for arbejdstiden, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, til DR.
Ifølge Ole Hasselbalch, professor i jura ved Aarhus Universitet, kan ingen chefer forvente, at de ansatte står til rådighed i fritiden, med mindre det står skrevet i ansættelseskontrakten.
- I en normal ansættelse indgår al rådighed i arbejdstiden. Hvis man svarer på mails, så er man på arbejde, og det skal arbejdsgiveren betale for. Det er meget enkelt, siger han.
Sådan er virkeligheden bare ikke, mener Ole Hasselbalch. Ifølge ham løber ansatte hurtigt og står til rådighed i fritiden, fordi der ellers er andre, som står klar til at overtage jobbet.
Alligevel kommer det ikke til at gøre en forskel at skrive retten til fritid ind i loven, vurderer han.
- Man kan skrive alt muligt ind i loven. Man kan skrive ind, at månen er en grøn ost, men det bliver den ikke en grøn ost af. På samme måde er det her. Problemet skyldes arbejdskulturen og ikke lovgivningen.
- Funktionærer har allerede retten til at afvise at arbejde i fritiden, men de bruger den ikke, siger han.
I 2016 vurderede politikerne i Frankrig, at det var for svært for medarbejdere at sige fra over for arbejdsgiverne. Derfor vedtog man en lov, der kaldes "retten til at trække stikket".
Den gør det ulovligt for virksomheder med over 50 ansatte at sende mails til medarbejderne, når arbejdsdagen er slut, i weekender og i ferier.
Så langt kommer det ikke til i gå i Danmark, mener Jacob Mark. Ifølge ham skal der stadig være mulighed for at arbejde i fritiden.
- Vi siger jo ikke, at folk ikke må tjekke deres mails, hvis de gerne vil. Vi siger heller ikke, at medarbejderne og cheferne ikke må lave en særlig aftale. Vi siger bare, at udgangspunktet er, at man har fri, når man har fri, siger han til DR.
/ritzau/