Juletræet med sin pynt.... Det er smukt, det funkler og betager os hvert år. Børnene klipper julepynt til det og den 24. december på toppen af juletræets "karriere" står det med stearinlys, stjernekastere og gaver under sig. Få dage senere er det strippet og smidt ned i den grønne container!
Et juletræs levetid er kort, så hvorfor ikke skåne miljøet og købe et kunstigt, som man kan bruge år efter år?
Videnskab.dk har sat sig for at undersøge netop dette: Hvad er det grønneste valg - et naturligt træ eller et kunstigt?
Sitet har spurgt Niclas Scott Bentsen, der er lektor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Han henviser til flere internationale undersøgelser – bl.a. et foretaget i Canada. Men som fingerregel, så er den primære indikator for, hvornår plastikjuletræet er mere bæredygtigt end naturlige juletræer, er, hvor mange gange man genbruger det, siger han.
I undersøgelsen fra Canada viste det sig, at man skulle genbruge det kunstige træ hele 20 gange, før det var bedre i forhold til klimapåvirkningen.
For et træ i naturen optager plads, udleder CO2, men skal også bruge en masse pesticider og andre miljøskadelige medikamenter for at de står så ranke og flotte som muligt.
På den anden side har man det alternative juletræ af plastik, hvor problemet er, at de er fremstillet af materialer, der ikke er bæredygtige, og hvor produktionen af dem leder til en øget udledning af drivhusgasser. På den korte bane er det naturlige træ altså bedst, men ifølge studiet vil udledningen af kuldioxid (CO2) fra de naturlige træer overstige den samlede udledning fra et kunstigt træ, hvis man formår at genbruge det i 20 år.
Kør ikke langt efter træet
I 2010 og 2018 udkom der til gengæld to andre studier, som modsiger den canadiske undersøgelses resultat.
- Studierne peger i retning af, at man faktisk kun skal bruge ens kunstige træ fire gange, før det er bedre i forhold til klimaet, siger Niclas Scott Bentsen til Videnskab.dk
Årsagen til de markant forskellige resultater handler om undersøgelsernes fokus, og om hvilke parametre de vælger at tage med i udregningen. Når man taler om miljøpåvirkning, kan det nemlig handle om flere forskellige ting.
Fordi udover kun at have fokus på udledningen, så er der også mange andre hensyn i forhold til effekten på økosystemet.
Eksempelvis, så kører man jo efter et juletræ (bruger brændstof). Hvis man kører langt efter det, er det ikke så godt for miljøet. Det er langt bedre at købe det lige om hjørnet. Altså rent miljømæssigt.
Og vælger man et økologisk, ja, så skal man også foretage en afvejning. Det er ifølge Niclas Scott Bentsen ikke muligt at sige, at de økologiske træer har en bedre profil end de ikke-økologiske.
- Selvfølgelig bliver der ikke brugt mere sprøjtemiddel, når det er økologisk, men så bliver der måske brugt en masse diesel på at holde ukrudt væk fra træerne, konstaterer Niclas Scott Bentsen.
Og så er der juletræer i potter, som bliver sat ud og genplantet. Det er en god løsning, men man skal bare være sikker på, at de også virkelig bliver det. Et DR-program afslørede sidste år, at et firma bare havde opbevaret alle genbrugsjuletræerne i en lade i flere måneder i stedet for at genplante dem, og de var alle døde.
Hvis man holder sig til det naturlige træ, så er der også som regel de to alternativer hos juletræsudsalget: det "gammeldags" rødgran og nordmannsgranen.
Og her lyder rådet fra Niclas Scott Bentsen: rødgranen.
- Rødgran er mere klimavenlig end nordmannsgran, fordi de vokser hurtigere. De tager kortere tid at producere og optager derfor areal i naturen i kortere tid...