Det kan være svært nok for voksne mennesker at forstå, at jorden kan ryste i en grad, at huse styrter sammen, og at søstre, mødre og sønner, der for et øjeblik siden var levende, pludselig er døde.
Men er man et lille barn i Italien, er det endnu sværere at forstå og rumme ødelæggelserne efter jordskælvet, der mandag morgen ramte byen L'Aquila hårdt.
"Børnene oplever, at forældrene er kede af det, og de er selv kede af det, og de oplever en hverdag, der er dybt traumatisk, fordi der er så meget, de ikke kan forstå," forklarer Jonas Keiding Lindholm til Newspaq. Han er nødhjælpskoordinator i Red Barnet og ankom til området omkring 12 timer efter skælvet.
"Derfor er vi her med et hold af erfarne socialarbejdere og psykologer, der går ind og hjælper børnene og deres familier," forklarer han.
Sammen med de italienske myndigheder er han i gang med at få orden i kaosset efter jordskælvet, der indtil videre har kostet 207 personer livet. Men ikke alle vil komme sig helt over det.
"Det er helt tydeligt, at der er nogle skæbner i det her, der vil få nogle varige mén efter de her oplevelser," siger Jonas Keiding Lindholm.
Situationen stadig er kaotisk og alle er naturligvis meget berørt af de omfangsrige ødelæggelser.
"Da vi kom hertil, var der mange børn og voksne, der gik i gaden eller lå i deres biler, og ikke rigtig vidste, hvem de kunne henvende sig til, og ikke kunne finde et sted, hvor de kunne sove, så der var selvfølgelig en vis desperation," fortæller han.
Gennem det seneste døgn, hvor han har været i området omkring L'Aquila, har han oplevet mange chokerende ting. En af dem var, da han mødte en 17-årig pige natten til tirsdag.
"Ved to-tiden i nat støder vi på en meget desorienteret pige, som har to småsøskende på slæb. Den ene var ikke mere end to-tre år. De har ikke meget tøj på, og hun er blevet væk fra sine bedsteforældre, som hun boede hos. Men hun var så påvirket af hele situationen, at hun ikke kunne være en ordentlig værge for de to børn. Men så kunne vi heldigvis hjælpe," siger nødhjælpskoordinatoren.
Midt i kaos, traumer og massive ødelæggelser er der også lysglimt, fortæller Jonas Keiding Lindholm.
"Der er heldigvis også masser af vilje til at stå sammen i den svære tid, og det er oplivende midt i al den her frustration. Vi oplevede det for eksempel, da vi kører ind et sted, hvor en dame har mistet hele sit hotel, men alligevel kommer hun ud med en kop kaffe til os og sørger for, at vores batteri kan blive opladet."