Da dommeren pegede på ham og sagde fire år i fængsel, brød han sammen og græd. Hans kone og tre-årige datter sad i salen bag ham og hørte på dommen. Dengang var John Svendsen 21 år gammel, og han havde lavet et væbnet røveri sammen med sin to år ældre bror.

»Jeg var ikke så hærdet dengang,« siger John og smiler skævt.

Han sidder på sin redte seng i det lyse værelse med billeder af sin datter i vindueskarmen. Uden for vinduet er der udsigt til en gynge og et stykke vintergræsplæne.

»Jeg har altid været en stor dreng, der kunne klare sig selv. Min mor døde, da jeg var 18 år, og min far havde jeg ingen kontakt til«.

John Svendsen er 38 år i dag. 14 år har han brugt bag tremmer.

Tag den største

Værelset i Statsfængslet i Horsens var så smalt, at John kunne nå begge vægge, når han trakte armene ud til siden. Han skulle egentelig afsone sin straf i Møgelkær, der er et åbent fængsel, men to slagsmål indenfor sammen døgn, sendte ham ind til den hårde kerne i det lukkede fængsel.

»Jeg vidste at for at sætte mig i respekt, skulle jeg gå efter den største af dem. Så jeg ventede, til han var alene, og så slog jeg ham igen og igen.«

På den måde fik han ret til at fortsætte med at sælge hash, så han både selv kunne opretholde sit forbug og tjene penge, som han kunne sende nogle hjem til sin kone. Men deres forhold kunne ikke holde til fængslet. Hun forlod ham, fordi hun fandt en anden. Det slog ham ud.

»De andre havde set, at jeg havde været nedtrykt og ked af det. En af dem gav mig en pakke med heroin. Skide være med det, jeg havde ikke noget at miste alligevel«.

På den måde begyndte John sit heroinmisbrug.

Løsladt til gaden

Som alle andre blev John løsladt, da han havde siddet tre fjerdedele af straffen. Men han blev løsladt til gaden, så ingen kunne holde øje med ham, og han var kun fri i fem uger. Så smækkede døren bag han igen, og han genoptog sin beskæftigelse i Statsfængslet.

»Jeg tog flere og flere stoffer og var ekstrem voldelig. Det var nødvendigt hele tiden at sætte sig i respekt, som den, der havde retten til at sælge«.

Som 25-årig blev John løsladt anden gang. Også denne gang til gaden. Den unge mand der gik ud i friheden var præget af det hårde miljø i fængslet.

»Jeg gik med armene ude fra kroppen, og følte jeg kunne klare alt. Min attitude skreg, at jeg havde siddet inde, og mit sprog var hård og grimt«.

Slog hende ihjel

Livet som en fri mand varede kun i lidt mere end halvandet år. John begyndte at sprøjte sig med heroin og tog til sidste alle de stoffer, han kunne komme i nærheden af. Han kunne ikke længere sælge hash, fordi han var så langt ude, så han begik småkriminalitet og slog sig sammen med en prostitueret, som han var bollevagt for. Til gengæld gav hun ham stoffer. Men det blev et skæbnesvangert bekendskab. I en vanvittig blanding af stoffer slog John hende ihjel.

»Jeg husker kun, at jeg slog hende en gang med en jernstang. 11 timer senere gravede jeg et hul i haven, og i tre dage kørte jeg rundt i hendes bil. Den tredje dag brændte jeg den af og blev anholdt for brandstiftelse«.

På politistationen indrømmede han alt, og dommen lød på 14 år i fængsel for rovmord.

»Jeg var skyldig. Om det havde været 16 år, så havde jeg taget min straf«.

Afklimatisering

I fællesstuen summer stemmerne