Enhedslistens dronning går nu i clinch med Venstres dronning om dansk udlændingepolitik.
Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører i Enhedslisten, angriber i en kronik i Politiken fredag udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at føre en hård symbolpolitik, der sikrer ministeren overskrifter i medierne og taletid på diverse tv-kanaler. At rakke flygtningene ned bidrager kort sagt til at brande Støjberg selv, mener den tidligere frontfigur for Enhedslisten.
"Ministeren sørger for maksimal medieeksponering med det formål at få sig selv til at fremstå ubøjelig og hård," skriver Johanne Schmidt-Nielsen.
I kronikken med titlen 'Støjbergs mediestrategi er bygget på symbolpolitik' hudfletter hun sammen med Enhedslistens rets- og migrationsrådgiver Niels Rohleder regeringens kompromisløse udlændinge-politik som et metode til at selv at komme i rampelyset.
Smykkelov, adskillelse af ægtepar og grænsekontrol er blot nogle af Inger Støjbergs stramninger og initiativer, der retter sig mod små eller ikke-eksisisterende problemer, noterer Johanne Schmidt-Nielsen.
Danmarks Trump
Det er symbolpolitik, hvor det lykkes Støjberg at komme i alverdens medier og samtidig fremstille flygtningene i et negativt lys, mener Johanne Schmidt-Nielsen.
Den tyske avis Bild-Zeitung udnævnte i foråret Inger Støjberg til 'Danmarks Trumpine', da hun poserede med den berømte flødeskumslagkage, hvor hun fejrede stramninger på Facebook.
"En række af hendes mest opreklamerede initiativer, der samtidig er vigtige elementer i hendes politiske branding, har det fælles træk, at de rammer relativt få personer, eller at de retter sig mod et meget lille eller reelt ikke-eksisterende problem," skriver Enhedslistens topfigur i Politiken.
Fremstilles som nærige og griske
Men stramningerne rammer ifølge Johanne Schmidt-Nielsen hårdt, hvor de rammer.
"Og de bidrager til at tegne et billede af asylansøgere og flygtninge som nærige, griske, løgnagtige og upålidelige," pointerer hun.
Johanne Schmidt-Nielsen beklager, at den magtfulde Inger Støjberg angriber mennesker, der kun har tilbragt kort tid i Danmark, ikke taler sproget, er i krise og ikke har evnen eller midlerne til at forsvare sig mod ministerens angreb.
"Der tegner sig et foruroligende billede af en magthaver, der konsekvent hænger en udsat gruppe ud. Og fører politik med bevidst overdrevne eller forsimpede oplysninger," mener hun.
Som eksempel på, hvordan Inger Støjberg bruger symbolpolitik til at brande sig selv, fremfører Niels Rohleder og Johanne Schmidt-Nielsen i Politiken eksemplet med en ni-årig syrisk pige, der havde fået asyl i Danmark som uledsaget mindreårig.
Pigen fik efterfølgende familiesammenført sin far, bedstemor og tre søskende til Danmark. Den ni-årige pige blev boligplaceret i Tårnby. Efter familiesammenføringen stod familien i akut bolignød og flyttede med slægtninge ind i en alt for lille lejlighed.
Symbollovgivning
Da den syriske familie fik flygtningestatus ,havde Tårnby kommune pligt til at skaffe dem en passende bolig. Det fik Tårnbys socialdemokratiske borgmester til at henvende sig til Inger Støjberg og påpege, hvad han mente var et problem.
Inger Støjberg lagde ikke fingrene imellem, da hun i BT beskyldte familien for 'krævermentalitet, griskhed og mangel på taknemmelighed'.
I forbindelse med et lovudkast i efteråret, der skulle tage hånd om boligplacering, noterede ministeren i bemærkningerne, at forslaget 'vil have begrænset praktisk betydning, da der alene vil være tale om et fåtal af sager'.
"Historien om de griske flygtninge er endnu et eksempel på symbollovgivning, der rammer få og samtidig tegner et billede af griske flygtninge," skriver de i kronikken.