Liberal Alliance foreslår en afskaffelse af arveafgiften, så efterladte børn ikke længere skal betale skat af deres arv.
- Når almindelige mennesker tjener penge, går mange af dem til forbrug, de betaler moms og høje skatter, og når de så skal herfra, kommer staten og tager 15 procent af det, de efterlader til deres børn. Det synes vi er uretfærdigt, siger finansordfører Joachim B. Olsen til TV2 Nyhederne.
I dag er reglerne sådan, at ægtefæller slipper for at betale arveafgift, når de mister deres mand eller kone til døden, men sådan er det ikke for børn og samlevere - de skal betale 15 procent af arven til skatskatten, hvis beløbet oversiger bundfradraget på 289.000 kroner.
Joachim B. Olsen siger til TV2 Nyhederne, at Liberal Alliance gerne vil sløjfe afgiften helt, men at partiet til efterårets finanslovsforhandlinger sigter efter at få arveafgiften sat ned, da der ellers vil være tale om "for stor en post".
Rene Christensen er finansordfører for Dansk Folkeparti, og han efterlyser flere detaljer i Liberal Alliances forslag, før partiet er klar til at tage stilling til ideén.
Derimod er Lisbeth Bech Poulsen, finansordfører i SF, ikke begejstret for forslaget fra LA. Hun siger til TV2 Nyhederne, at "den nuværende arveafgift ligger på et fornuftigt niveau".