»Da jeg var barn i Iran, havde jeg en god ven, og vi legede altid krig. Jeg har ikke set ham i mange år, men for ikke så længe siden fandt han mig på nettet og skrev i en mail, at han boede i USA og var blevet elitesoldat. Han spurgte, om jeg var kommet i Fremmedlegionen, men så svarede jeg, at jeg var i Hjemmeværnet. Det er ikke helt det samme.«

Navid Changizi griner højt og retter lidt på sin kampuniform, inden han læner sig en smule ind over bordet.

»Men jeg har stor interesse for Hjemmeværnet. Jeg tager det faktisk ret seriøst,« siger den 41-årige iranskfødte flygtning, der egentlig slet ikke burde have tid til at være aktiv i Hjemmeværnet. De to restauranter i Århus, som han ejer, kræver lange arbejdsdage, og hjemme trækker hustruen og den seksårige datter.

Kræver meget tid

»Egentlig har jeg ikke tid til at være aktiv, men jeg kan ikke lade være. Jeg nyder at være i værnet, så jeg prøver at planlægge mit arbejde, så jeg altid kan være med til øvelserne, men min kone brokker sig altså også meget over det,« smiler Navid Changizi.

Han blev medlem af Hjemmeværnet for fire år siden, da han faldt i snak med et par hververe på et kræmmermarked på Tangkrogen.

»Både min far og min farfar gjorde karriere som soldater, og jeg har altid interesseret mig for militæret,« siger Navid Changizi, der som ung blev indkaldt til den iranske hær.

»Jeg nåede at gøre tjeneste i en måned, og så ville de sende mig i krig mod kurderne. Men jeg ville ikke slå kurdere ihjel, så jeg flygtede til Danmark,« fortæller Navid Changizi, der har kristen baggrund. Ifølge Navid Changizi var det terroraktionen 11. september 2001 i New York, der vækkede trangen til at gøre noget.

»Her sad jeg som en fri mand i et frit land og så på, at et andet frit land blev angrebet, og jeg måtte gøre et eller andet. Jeg vidste bare ikke hvad, men da jeg opdagede Hjemmeværnet, følte jeg, at det lige var mig,« siger Navid Changizi, der i dag er aktiv i Hjemmeværnets Distrikt Østjylland på Grimhøjvej i Brabrand.

Fordommene ikke

Konfronteret med fordomme om Hjemmeværnet som et sted for midaldrende mænd med vom og udpræget hang til wienerbrød ryster den 41-årige Navid Changizi på hovedet.

»Sådan har det måske været engang, men sådan er det i hvert fald ikke i dag. Folk er meget seriøse, men samtidig har vi det sjovt med hinanden. Det er fedt at træne sammen, og selvom det er fysisk hårdt, giver det psykisk overskud,« siger Navid Changizi, der synes, at Hjemmeværnets forsøg på at lokke flere med anden etnisk baggrund end dansk til er godt.

»Det er en udmærket idé, og måske kan det endda bruges i praksis. Det ville være godt at få folk ind, der kan tale forskellige sprog og kender andre kulturer. Det kan bruges i hverdagsopgaver, men det vil også kunne bruges, hvis der virkelig bliver brug for os. Det kan både give en bedre kulturel forståelse, men det kan også blive nyttigt i forhold til at skaffe oplysninger, hvis det skulle blive alvor en dag,« siger Navid Changizi.