Engang blev Henrik Voldborg hængt ud i Ekstra-Bladet for at have smadret vores sommer. Ene mand, midt på forsiden.

- Denne mand ødelægger din sommer, stod der på spisesedlen.

Så vidste man ligesom, hvem man skulle sende en barsk tanke, når man endnu engang var blevet gennemblødt af regnen.

Jeg har egentlig ikke tænkt på Voldborg i et godt stykke tid, da den seneste vejrudsigt mandag morgen tikker ind fra Danmarks Meteorologiske Institut: Den siger fint vejr de næste dage, men så regn, byger og skyer hen over weekenden. Ustadig uvenligt uvejr af værste danske skuffe - netop som vi var begyndt at glæde os over, at regnen var overstået.

Det giver jo slet ikke mening at begynde på det jer juli-vand-show igen.

En eller anden må man kunne holde ansvarlig for sådan et ulykkeligt vejr. En eller anden må man kunne pumpe for svaret på, om resten af sommeren bliver lige så dårlig som begyndelsen.

Måske vil vedkommende så sige undskyld.  

Jeg beslutter mig for at statuere et eksempel. Sætter mig op på redaktionens scooter og larmer mig hele vejen til ydre Østerbro i København.

Og her, på et skilt på en græsplæne ved siden af Lyngbyvejen, står skiltet: Danmarks Meteorologiske Institut.

Hvide bogstaver på blå baggrund - man forsker vel i den danske himmel.

Det virker mytisk, forjættende og også lidt potent at forestille sig, at selve svaret på vejret kan ligge herinde.

Bygningerne ligner lidt en folkeskole, som de ligger i en firkant og glor på hinandens røde mursten. Og damen i receptionen har en prikket bjergtrøje på og siger venligt, at meteorologerne ikke har tid lige nu, fordi de er ved at sende vejrvarsler ud.

Vejrvarsler. Ordet beroliger mig af en eller anden grund. Det tyder godt. Så dækker de nok over noget brugbart. 

Efter lidt tid kommer Kim Sarup ned. Han er meteorolog og vil godt give Avisen.dk en rundtur på stedet.

Jeg hvæsser pennen og smilet og beslutter mig for at vente lidt med at fortælle ham historien med Voldborg, der blev hængt ud.

Kim Sarup viser vej ned gennem en lang gang med tomme kontorer. Her er ingen mennesker, så han fortæller lidt om de billeder, der hænger på væggen.

Det er allesammen land- eller vandkort. Ingen portrætter. Ingen kunst. Bare kort.

Jeg noterer lidt ned om Dokker Banke og Statens Luftfartsvæsen, mens jeg tænker på, hvor de mon gemmer svaret på, om det bliver sommer igen.  

Kim Sarup leder mig gennem endnu en gang, en dobbeltdør, op ad en trappe, væk med et lille forhæng.

Og så: kontrolrummet.

Danmarks Meteorologiske Instituts hjerte, stedet hvor de ondsindede vejrudsigter fødes, stedet hvor man skulle tro, at folk har en tast reserveret på tastaturet til ustadigt , regn og ingen sol foreløbig .

Jeg får pludselig kvalme.

Kim Sarup fornemmer det ikke og fortsætter sin gennemgang. DMI er i top3 i verden hvad angår vejrtjenester til søs. Og Danmark har altid haft en stolt tradition for at kunne spå om vejret. 

Han peger rundt i lokalet, hvor fire meteorologer sidder bøjet over sø- og landkort og formler. På hvert bord står fem computerskærme med hidsigt svingende grafer.

Det hele flyder lidt sammen for mig i røde og grønne farver.

Kim Sarup går lidt ned i gear. Det her er vejret på vandet verden over. Det er rutevejledningen - det er her, at skejserne for alvor bliver tjent ind til DMI. Det koster nemlig 5.000 kroner at få lavet en anbefalet rute fra København til New York, forklarer Kim Sarup, og det kan godt betale sig, hvis man er et stort tankskib og helst skal være i en havn rimelig præcis.

- Det er billigt, hvis det betyder, at du kan styre uden om orkanen eller undgå at bruge så meget brændstof i modvind. Vi lægger 150 ruter om dagen, siger Kim Sarup og lader samtidig et lille tip glide ud af ærmet.

- Hvis du skal til New York fra København, så sejl igennem Azorerne og Ækvator. Her får du strømmen i ryggen, betror han mig.

Men det forvirrer mig lidt, for det var jo stadigvæk ikke derfor, jeg kom.

Jeg er på jagt efter svaret på, om der er mere sommer tilbage i Danmark, messer jeg for mig selv, imens Kim Sarup fylder mig med forkortelser for skyer og lufthavne og gør klar til at introducere mig for en flyvemeteorolog, der tager imod opkald fra piloter.

Så skærer et spørgsmål pludselig gennem luften.

- Har du syvdøgneren klar?

- Ja, den kommer her.

Syvdøgneren? Jeg får et flash til aftenkaffen i mit barndomshjem, når vi lige var nået til TV-Avisens vejrudsigt. Måske var det femdøgneren, måske sagde de bare femdøgnsudsigt, fordi det var på tv, men essensen er den samme: Det handler om at forudsige vejret nede på jorden, og det er det, jeg er kommet efter.

Det er Jørn Thomsen, der laver syvdøgneren, og med ham er vi meget tæt på at få noget afgørende at vide om den danske sommer, fornemmer jeg.

- Sommer? Ha. Jeg synes, at man skal tage den slags længerevarende prognoser med skepsis, begynder han.

Og så siger han til min rædsel ikke mere.

Her står vi midt i DMI og er så tæt på sandheden som overhovedet muligt.

Og så siger han ikke mere.

- Ja ok, bryder en stemme så ind fra højre.

- Jeg kan godt fortælle dig lidt om sommeren.

Det er Thyge Rasmussen, der taler, mangeårig meterolog ved DMI og altid frisk på en prognose:

Den kommer så her, gengivet så loyalt som muligt, selvom min hånd rystede lidt af begejstring:

- Efter et par dage med sol mandag og tirsdag, bliver det vådere. Weekenden bliver regnfuld. Men så kommer sommeren også næste uge. Det bliver cirka lige så varmt, som det har været de seneste dage.

Thyge Rasmussen. Den mand redder din sommer.