Mohammad abu Rahman mistede sin jord på 12 hektar oliventræer og hvedemarker, da den israelske hær rejste det kontroversielle sikkerhedshegn ud for hans landsby Bili in på Vestbredden i Israel i 2002.

Tirsdag festede han med resten af landsbyen over dommen fra den israelske højesteret, som nu erklærer hegnet ulovligt.

 »Vi har danset og festet, alle er glade. Det er næsten som en uafhængighedsdag,« råber Mohammad abu Rahman igennem sin mobiltelefon for at overdøve larmen.

Ifølge den israelske højesteret skal den israelske hær fjerne hegnet på en 1,7 kilometer lang strækning og trække det tilbage, så landbrugsjorden befinder sig på den palæstinensiske side.

Retten har fundet, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig grund til at inddrage jorden. Desuden opfordrer dommerne til at:

»Overveje en ny rute for hegnet ved Bili ins jord inden for en rimelig tid, som i mindre grad rammer landsbyens indbyggere, og som så vidt muligt placerer jorden øst for hegnet.«

Får jord tilbage

Dommen betyder, at de 1800 indbyggere i landsbyen Bili in får i alt 120 hektar landbrugsjord tilbage. Ifølge landsbyens advokat vil det også betyde, at indbyggerne vil komme ud af fattigdom.

»200 familier får deres indtægtskilde tilbage. I dag ligger deres oliven- og mandelmarker på den anden side af muren, og deres geder har ikke noget sted at græsse,« siger advokat Michael Sfard til Nyhedsavisen.

Den israelske hær lagde oprindeligt hegnet igennem palæstinensisk jord for at beskytte den israelske nybyggelse Modi in Illit på den israelske side. Her er der planer om at bygge 1.000 nye boliger, men dommerne fastslog, at hegnets rute ikke må tage hensyn til byggeriet.

Ifølge indbyggeren Mohammad abu Rahman er hegnet dog stadig bevogtet af den israelske hær, da kendelsen fra højesteret endnu ikke er nået igennem systemet. Han har dog hørt i radioen, at der vil være adgang i 24 timer til jorden, inden hegnet flyttes.

»Vi takker dommerne i højesteret for at have lyttet til os og givet os vores rettigheder tilbage,« siger abu Rahman, der deler jorden med sine tre brødre.

Demonstrerede hver uge

Landsbyen har demonstreret hver fredag i flere år mod konfiskeringen af jord i 2002, hvor hegnet blev rejst, og flere er blevet såret i sammenstød.

Flere andre landsbyer langs sikkerhedshegnet er også blevet afskåret fra deres landbrugsjord, og dommen fra Bili in kan bane vejen for lignende sager. Det vurderer adjunkt Jacob Feldt fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

»Dilemmaet er, om disse sager hører under militæret, eller om de hører under staten. Når højesteret vurderer, at denne sag hører under staten, kan det skabe præcedens. Andre landsbyer langs hegnet vil kunne sige, at deres situation er den samme som i Bili in,« siger Jacob Feldt.

Demokratisk kontrol

Ifølge ham er dommen desuden tegn på, at højesteret kan træffe afgørelser, som går imod landets politiske eller militære interesser. »Det viser, at der stadig er en form for demokratisk kontrol med det, militæret og politikerne foretager sig. Og det er altid godt,« tilføjer han.