Mandag aften regnede luftangrebene igen ned over Gazastriben, efter Israel valgte at gennemføre en kort våbenhvile, så den civile befolkning kunne modtage humanitær hjælp.
Våbenhvilen galdt dog ikke for hele Gazastriben, for Israel forbeholdt sig retten til at være militært aktive i de områder, hvor der allerede var israelske soldater, der kunne komme i fare.
Derudover var der heller ingen våbenhvile i den sydlige by Rafah, hvor der i de seneste dage har været adskillige voldsomme kampe i Israels jagt på Hamas.
Men selv med de forbehold, så var mandag præget af færre israelske angreb end i de foregående dage.
Det samlede antal dræbte i krigen er oppe på mindst 1.880 palæstinensere og 60 israelere.
Medvirkende:
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen