Det islandske folk skal selv afgøre, om de vil betale gigantiske erstatninger til Storbritannien og Holland efter de store bankkrak. Beløbet, som islændingene skal betale, svarer til knap 100.000 kroner per borger.

Det har den islandske præsident i dag besluttet. Dermed underkender han en lov, der er vedtaget med stort flertal i det islandske parlament, og som ses som adgangsbillet til at blive medlem af EU.

"Loven bliver langt dyrere end forudset, og meningsmålinger viser, at folket er imod den. Derfor må den prøves," siger Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson i en udtalelse.

Han siger, at han håber, at folkeafstemningen kan føre til en mere retfærdig aftale med EU-landene - en aftale, der samtidig kan være med til at forsone det islandske folk med naboerne. Det skriver netavisen Visir.is.

Den islandske præsident har begrænset magt, og udfylder i praksis de samme funktioner, som dronning Margrethe i Danmark - nemlig som officielt statsoverhoved, og som underskriver af nye love.

I modsætning til i Danmark kan den islandske præsident dog vælge at sende love til folkeafstemninger. En mulighed, som kun er benyttet én gang tidligere - i øvrigt også af Ólafur Ragnar Grímsson.

Spørgsmålet har fremkaldt en regeringskrise i Island, hvor den siddende premierminister Jóhanna Sigurðardóttir har truet med at gå af, hvis loven ikke gennemføres.

Den islandske regering er lige nu samlet til krisemøde for at afgøre, hvordan de vil reagere på præsidentens udmelding.

Krisen er kommet på baggrund af krakket i pensionsselskabet IceSave, der med flere af Islands store banker i ryggen tilbød høje renter på pensionsopsparinger - primært i Storbritannien og Holland. Det er de pensionsopsparinger, som den islandske regering havde accepteret at erstatte.