Mens egypterne holder vejret i spænding over, hvad der skal blive af deres land, er der opstået en mulighed for den ulovlige grundlovgivende forsamling til at skrive en grundlov.
Både det folkevalgte parlament og dets udpegede grundlovgivende forsamling er kendt ulovlige af forfatningsretten. Kendelsen er appelleret.
Præsident Morsi regerer på militærets nåde uden et retlig grundlag. Militærrådet SCAF trak sig alligevel ikke fra magten den 1. juli som højt og helligt svoret. Generalerne slipper ikke roret i Egypten.
Smuthul måske
Sagen om den grundlovgivende forsamling er appelleret og udskudt i to måneder, rapporterer IRIN News og egyptiske medier. Teknisk set kan forsamlingen forsøge at skrive dokumentet og få det godkendt ved en folkeafstemning, inden deres egen ulovlighed formentlig stadfastes.
Det efterlader det betændte spørgsmål, om grundloven skrevet af en potentiel ulovlig forsamling med tilbagevirkende kraft kan forkastes efter en folkeafstemning har godkendt den.
Forsamlingen består af 100 medlemmer, der er stærkt domineret af religiøse kræfter. Der er også nogle få mere neutrale politikere og repræsentanter for statslige institutioner. Kvinder er der kun 6 af.
Perspektiver
Egyptens gamle grundlov hælder imod islamiske principper, men erklærer ikke Gud for den ultimative leder og lovgiver. Det kræver mange medlemmer af forsamlingen. Andre mener, at folket skal være Egyptens øverste myndighed.
Diskussionen bliver særdeles kritisk for befolkningens 9 millioner kristne, der ikke vil føle sig godt beskyttet af en retlig praksis bygget over Koranens retningslinjer. For denne 10 procent minoritet drejer det sig ikke kun om ord.
Under Hosni Mubaraks grundlov fra 1971 havde præsidenten (altså ham selv) al magt over alle andre mennesker og institutioner. Han sad der på livstid og kunne regere med alt og alle.
Store spørgsmål
Selv den måske illegale grundlovgivende forsamling har ikke tænkt sig at gøre landets præsident absolut enevældig. De vil have mulighed for at fyre ham, og han skal ikke kunne opløse parlamentet. Den slags forandringer må ventes.
Præsidenten har haft så enorm magt, at han efter mordet på præsident Anvar Sadat kunne suspendere det såkaldte demokrati under nødret og helt glemme at genetablere det i 30 år. Faktisk blev nødretten ikke løftet før et år efter oprøret imod Mubarak.
Militæret sidder på al magt og har formået at klæbe til den. Præsident Morsi er bundet på hænder, fødder og tunge. Imidlertid vil ej heller de fundamentalistiske islamister accepterer total militær magt i Egypten.
Mange emner
Paradokset er, at mange liberale og venstreorienterede, der ikke ønsker en islamisk grundlov og stat, gerne ser at militæret garanterer, at samfundet forbliver sekulært eller i det mindste ikke-islamisk fundamentalistisk.
Militæret har allerede meddelt, at det ikke vil tolerere et teokrati som i Iran, der har præster til i sidste ende at bestemme de store spørgsmål og styre samfundet i baggrunden.
Ved siden af alle de store emner er mange andre store emner af afgørende betydning for befolkningen. Hvad med ytringsfriheden, civile rettigheder, ret til at danne fagforeninger og andre organisationer og ligestilling mellem kønnene.
Kvinderne er allerede kørt langt ud på et sidespor. Den udpegede regering på militærets nåde har to kvindelige ministre ud af 35 og kun seks medlemmer af den grundlovgivende forsamling. Ingen af disse kvinder er beskyldt for at være radikale.