Mens gaderne overalt i Egypten er fyldt med protester for og imod præsident Morsi og ikke mindst et nyt forslag til en grundlov, foregår et hidsigt kapløb imod en deadline søndag. På det tidspunkt foregår en høring ved en forfatningsdomstolen, der skal afgøre om forslaget til grundlov overhovedet er gyldigt.
Grundlovspanelet er sådan set allerede erklæret ugyldigt en gang, og søndag kan det blive bekræftet. Så derfor skyndte forsamlingen sig at stemme om et forslag, levere det til præsidenten, der så lørdag aften vil sende det til folkeafstemning. Dermed forsøger han at kuppe forfatningsdomstolen.
Forslaget
For det første blev den grundlovgivende forsamling boycuttet af liberale og kristne. Deres 30 pladser er fyldt op med islamitiske erstatninger. Der var 4 islamist-kvinder til stede under fredagens afstemning. Forsamlingen var således ren islamitisk og alt blev vedtaget med stort flertal.
Forslaget, der vækker voldsom harme blandt liberale omfatter begrænsninger af ytringsfrihed, restriktioner for kvinders forhold og såkaldte liberale frihedsrettigheder. Der er intet nyt i at Egypten skal være domineret af islam; blot er graden tungere end hidtil under præsident Mubarak.
Afstemningen foregik uafladeligt i 16 timer, hvor 230 artikler blev vedtaget. Hastværk vil nogen kalde afstemningen, der ikke var ventet før om to måneder, rapporterer AP. Men selvfølgelig var det lettere, når nu oppositionen til islamisterne udeblev.
Magtkamp
I sidste uge forsøgte præsident Morsi at give sig selv nye magtbeføjelser, der skulle stille ham over domstolene, således at han kan ignorere forfatningsdomstolen. Domstolene, der er udpeget af Mubarak, er næsten det eneste, han ikke bestemmer over.
Med nærmest diktatorisk magt kan han gennemtrumfe en folkeafstemning om sin grundlov. Hans første handling var netop at forbyde forfatningsdomstolen at opløse den grundlovgivende forsamling. Sideløbende forbød han domstolen at opløse overhuset, der også er domineret af islamister.
Domstolen skal søndag afgøre om hans dekret om at blive diktatorisk i en begrænset tidsperiode er lovligt og derefter vurdere, om den grundlovgivende forsamling overhovedet kan give et forslag til grundlov.
Reaktioner
Magtkampen mellem præsidenten og forfatningsdomstolen ser allerede ud til at ende i gaderne, hvor hundretusindvis af demonstranter for og imod maser sig frem. Gennemfører Morsi sin folkeafstemning, hvad meget tyder på, vil den formentlig blive vedtaget af et islamistisk flertal. Liberale og kristne kan så vælge af boycutte.
En hurtig gennemgang af overskrifterne på den regeringsvenlige avis al-Ahram viser problemerne, Egypten står overfor. Morsi greb efter diktatorisk magt har samlet oppositionen af ikke-religiøse, kristne og liberale.
Faren for politisk vold er steget voldsomt de seneste dage efter Morsis magtgreb. Pressen lover at kæmpe imod det nye forslag, der begrænser mediernes frihed. Økonomiske og sociale reformer er i krise.
Morsis præsidentpost hænger i en tynd tråd, hvis ikke han finder en udvej for den ekstra konflikt, han selv har skabt. I hvertfald er der stor uenighed i Egypten, om han bør trække sig.
Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.