Debatten om den kommende Egyptiske grundlov er indledt også i gaderne, hvor der har været sammenstød mellem islamiske grupper og liberale og venstreorienterede. Flere grupperinger i protest imod det muslimske flertal opfordrer til massedemonstrationer fredag.
Det politisk dominerende Muslimske Broderskab indrømmer, at nogle af deres aktivister har angrebet fredsommelige kritikere af et oplæg. Efter at have beskyldt bøller for angrebene, indrømmer broderskabet, at ungdomsmedlemmer stod bag balladen, der kostede 150 sårede.
I sidste uge offentliggjorde den grundlovgivende forsamling, bestående af 100 udpegede politikere og samfundsledere, et delvist oplæg til debat. Forsamlingen af stærkt domineret af islamister. Ikke overraskende vælger de at fastholde Egypten som en nation baseret på islam som statsreligion.
Magtfordeling
Enhver lovgivning vedtaget i parlamentet skal først og fremmest reflektere koranens religiøse bud, hedder det eller i det mindste ikke ændre ved Sharia-buddene. Og man påtænker at lade landets højeste religiøse myndighed magt over endelig godkendelse af love.
Det religiøse krav betyder for eksempel, at godt nok skal kvinder have ligestilling, men kun så længe, det ikke er i strid med koranens holdning hertil. I sig selv er det en provokation imod liberale og aktivister, der truer med at udvandre fra arbejdet.
Lang vej endnu
At dele af overvejelserne om en kommende grundlov er frigivet skyldes formentlig, at noget af arbejdet bliver lækket til offentligheden. Egyptens ledere ønsker formentlig snarere en gradvis accept af forslaget end en “bombe” til den offentlige opinon.
Grundlovsforslaget skal være parat ved årets udgang og endeligt godkendes ved en folkeafstemning. Egyptens gamle grundlov er fra 1971 og var fundament under Hosni Mubaraks styre, der blev fordrevet i 2011.
Genopdagelse
Set udefra, som rapporteret i Washington Post, er der en religiøst vækkelse under vej i Egypten, hvor befolkningen som følge af det revolutionære tomrum efter opstanden og militærets dominans udfylder hullerne med radikal islamisk retfærdighed.
Landet savner forskellige former for lovgivning, blandt andet om kriminalitet og blasfemi, som giver råderum for lokal selvjustits. Befolkningen er således i færd med at definere sine egne fortolkninger og påvirker aktivt domstole og dommere gennem demonstrationer.
Kritikere mener, at konservative islamister fremprovokerer konfrontationer af religiøs art for at påvirke samfundet i deres retning. I hele Mellemøsten synes jihadister, militante islamister, at tiltage sig magt og indflydelse. Udover Egypten gælder det for Libyen og Syrien.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.