Oppositionen i Egypten havde allerede før de sidste tal om folkeaftemningen om grundloven blev offentliggjort tirsdag accepteret deres nederlag som værende ventet. Præsident Morsis gennemtrumfning af et religiøst fundament for landet uden særlig hensyntagen til kristne, liberale, venstreorienterede eller kvinder var sikkert på at vinde et flertal.
Til gengæld står oppositionen mere end nogensinde før forenet i en forståelse af, at Det Muslimske Broderskab og dets radikale religiøse forbundsfæller skal bekæmpes fra en samlet front ved parlamentsvalget, der kommer allerede til februar.
Ud af 33 procent deltagende vælgere stemte 63,8 procent for grundloven. Der skulle blot halvdelen af de afgivne stemmer til en vedtagelse. Det er den tredje islamiske sejr i træk ved stemmeurnerne.
Politik for viderekomne
Det folkevalgte parlament i Egypten er smidt på porten af landets forfatningsdomstol. Det samme blev forsøgt med den grundlovgivende forsamling, men det gennemtvang på deadline den nu vedtagne tekst.
Mandag udpegede præsident Morsi 90 medlemmer af senatet, landets overhus Shuraen, en beslutning, der allerede er udfordret. Dette råd på 270 medlemmer skal tirsdag overtage magten til at lovgive fra præsident Morsi og indtil parlamentsvalget om to måneder.
Shuraen skal også fastlægge spillereglerne for parlamentsvalget, herunder oppositionens politiske rettigheder. Medlemmer af oppositionen har afvist at blive udpeget til overhuset.
Alt er ikke OK i vinderkredsen. Lederen af det redikale islamiske Salafist Nour-parti, Emad Abdel-Ghafour, trådte tirsdag tilbage på grund af religiøses indblanden i det politiske arbejde, rapporterer Al Ahram online. Faktisk fik han allerede i oktober et mistillidsvotum fra sin bagland.
Tegn på fremtiden
Deltagelsen i folkeafstemningen har været lav, sandsynligvis fordi folk anser resultatet for afgjort på forhånd. Oppositionen klager over uregelmæssigheder som religiøs propagande ved stemmestederne. Stemmer blev afgivet i gennemsigtige kasser for at afvise svindel.
En kontur af den fremtidige debat om grundloven kom i et interview på BBC, hvor en af oppositionens ledere, Mohamed ElBaradei, nobelprisvinderen der nægtede at deltage i præsidentvalget, kaldte den vedtagen grundlov for “midlertidig” og “illegal”.
ElBaradei gik så vidt som at sammenligne skabelsen af dokumentet, hastigt gennemført af en ensidig forsamling af religiøse, med hvidvask af illegalt indtjente penge. Han vil have skabt et nyt dokument, hvilket ikke overaskende afvises.
Økonomien
Siden oprøret imod fortidens magthavere begyndte for snart to år siden har Egyptens næststørste problem været sammenbruddet i landets økonomi. Ingen tror, at vedtagelsen af en ensidig grundlov skaber fred og fremgang for den plagede økonomi.
Adskillige medierapporter understreger, at det egypterne allerhelst ser (og mange stemmer for) er fred, ro og stabilitet. Fornemmelsen i befolkningen er, at en form for flertalsstyre repræsenteret ved broderskabet kan opfylde drømmen. Oppositionen ser blot en ny magtfuldkommen despot i Mohamed Morsi.
Finansielle problemer
Som et led i den finansielle småpanik i Egypten har myndighederne samtidig med afstemningen indført valutakontrol, således at ingen kan ind- eller især udføre mere end $10.000 ad gangen.
Rating-bureauet S&P nedgradere i den forløbne uge Egyptens finansielle status og antyder, at der er mere i vente. Statsunderskuddet bugner. Store reformer skal vedtages (parlamentet eksisterer ikke for tiden) for at sikre landet et lån på små fem milliarder dollars fra Valutafonden (IMF).
Blandt de reformer, der har været på tale allerede er lukning af restauranter klokken 22 for at spare energi, afskaffelse af subsidier på benzin og brændsel, højere skatter på cigaretter og spiritus. Alle er de vildt upopulære.
Broderskabet mister støtte
Der har i perioden siden præsidenten forsøgte at tilrane sig ekstraordinær magt været systematisk gadeuro i Egypten. Opgørelser beretter, at måske 36 af broderskabets kontorer, herunder hovedkvarteret, har været angrebet af vrede folkemængder.
At præsidentens parti og bagvedliggende organisation bad deres tilhængere om at beskytte sig, snarere end politiet, anses for et udemokratisk overgreb. Den 5. december døde 10 mennesker i sammenstødene ved hovedkvarteret.
At oppositionen står samlet varsler om flere sammenstød og et hedt parlamentsvalg i Egypten. Men uden en folkeforsamling, der kan vedtage reformer, er chancen for at rette op på landets økonomi og stabilitet ikke eksisterende.