Meget passende, så hedder Danmarks koldeste sted i fem år Isenvad.
Det er en lille by i Midtjylland, og her blev der målt 18,8 frostgrader i nat.
Ifølge DMI er det den hidtil laveste temperatur, som er målt natten til søndag. Billund er næstkoldest med minus 17,6 grader.
I februar 2021 blev der målt 21,7 frostgrader i februar, så der er stadig et stykke vej til de kuldegrader.
DMI lover ikke bedring for de kuldskære: Resten af søndagen byder nemlig på koldt og klart vejr med en del sol de fleste steder. I den østlige del af landet vil vinden aftage i løbet af dagen.
På Bornholm, hvor der fortsat er jævn til hård vind søndag morgen, vil vinden dog kun aftage lidt i løbet af dagen. Derfor vil der fortsat være snefygning, melder DMI.
DMI har forlænget sit varsel om snefygning på Bornholm til søndag klokken 18.