Irland regner i december med at kunne sige tak for hjælpen til sine internationale långivere og igen overtage den fulde kontrol med sin økonomi.
Men selv om det værste nu er overstået, vil irerne fortsat kunne mærke eftervirkningerne af den økonomiske krise, advarer premierminister Enda Kenny.
- I aften kan jeg bekræfte, at Irland har kurs mod at forlade EU og Den Internationale Valutafonds (IMF) nødhjælpsprogram den 15. december. Og vi vender ikke tilbage, siger regeringslederen ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det betyder ikke, at vores finansielle trængsler er forbi. Ja, der er fortsat skrøbelige tider forude. Og der er fortsat lang vej at gå. Men langt om længe er æraen med nødhjælp forbi. Den økonomiske undtagelsestilstand er slut, fastslår Kenny.
Men han erkender også, at oprydningen i statsfinanserne fortsætter i 2014.
Regeringen er tirsdag klar med en ny finanslov, og den bliver ifølge Kenny "hård" med nye skattestigninger og nedskæringer for 2,5 milliarder euro eller 15 milliarder kroner.
Fra midten af 1990'erne voksede økonomien frodigt på den grønne ø.
Det var nemt at låne penge, og ejendomspriserne boomede. Men finanskrisen prikkede hul på ballonen, og de udenlandske investorer mistede fuldstændig tilliden til de irske banker.
Irland måtte derfor søge det internationale samfund om hjælp til at klare sig igennem krisen.
I 2010 modtog regeringen i Dublin 85 milliarder euro fra EU og IMF, som til gengæld tvang regeringen til at tage den store sparekniv i brug og få ryddet op i økonomien.
Irlands venstrehældende oppositionsparti Sinn Fein beskylder premierminister Enda Kenny for at være ude af trit med befolkningen, når han hævder, at seneste års besparelser har været den rigtige kur for Irland.
- Prøv at fortæl de familier, som er i fare for at måtte gå fra deres hjem, at nedskæringerne virker.
- Prøv at sig det til de 415.000 personer på dagpenge eller de 300.000, der er emigreret de seneste fire år, siger Sinn Feins leder, Gerry Adams, ifølge Reuters.
/ritzau/