Der er næsten ikke andet end tomme stole at se, når det irakiske parlament samles. Mindre end halvdelen af Iraks folkevalgte møder op for at debattere og stemme om lovforslag, og det lammer fuldstændig beslutningsprocessen.
Parlamentets formand, Mahmoud al-Mashhadani, har forsøgt sig med et navneopråb for at ydmyge de fraværende, men det har ikke virket.
»Hvornår er han her så? Efter vi har godkendt budgettet,« spurgte al-Mashhadani fra talerstolen, da formanden for finansudvalget manglede ved sidste uges møde.
Pjækkebøder
De seneste måneder har parlamentet været lammet, fordi der ikke møder nok politikere på arbejde. Næsten alle forsamlinger siden november er blevet ophævet uden afstemninger eller reel debat om lovforslag, fordi så få som 65 af de 275 folkevalgte parlamentarikere var mødt på arbejde, skriver New York Times.
Derfor vil pjækkende parlamentsmedlemmer i fremtiden få en bøde på omkring 2.000 kroner, hver gang de ikke møder op, truer al-Mashhadani.
Selv om den irakise forfatning giver Parlamentet stor magt til at lovgive og undersøge kontroversielle sager, har stridigheder mellem de politiske blokke gjort det svært at få flertal for lovgivning. Især fordi der ofte skal være to tredjedeles flertal for et forslag, for at det kan vedtages.
Politiske kommentatorer påpeger, at de irakiske politikere simpelthen ikke gider møde op længere, fordi Parlamentet ikke har været i stand til at gøre noget ved den sekteriske vold, der hærger landet eller de mange andre problemer, der plager befolkningen.
Bruger 40 sikkerhedsvagter
En anden faktor er den manglende sikkerhed for politikere, der er blevet oplagte skydeskiver for oprørsgrupper. Alle parlamentarikerne har hyret sikkerhedsvagter til at beskytte sig, og det koster ofte mere end de 60.000 kroner, en parlamentariker får i månedsløn.
»Jeg har beskyttelse, men beklageligvis er beskyttelsen ikke tilstrækkelig for nogensomhelst længere. Volden er blevet fuldstændig umulig at håndtere,« siger den sunniarabiske parlamentariker Adnan Pachachi til New York Times.
Han har i øjeblikket 40 sikkerhedsvagter ansat, og han er nødt til at betale halvdelen af dem af egen lomme. Det vil der formetlig blive gjort noget ved. Der tegner sig et flertal i Parlamentet for at give flere penge til medlemmernes sikkerhed, hvis de blot dokumenterer, at pengene er gået til sikkerhedsvagter.