Det er ikke kun de danske soldater, der ikke længere skal være i Irak.

Flere af de danske nødhjælpsorganisationer har for længst trukket sig ud af den sydlige del af landet, som de danske soldater endnu opererer i.

Men hvor de danske soldater bliver trukket ud til august med henvisning til, at irakerne selv forventes at kunne varetage sikkerheden, er organisationernes begrundelse den stik modsatte. Irak er ganske enkelt for farlig at opholde sig i.

Afpillet bildør

Hverken Dansk Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp har turdet sende deres folk til Irak siden 2004. Hos Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i København står der en afpillet bildør. Den er nærmest tapetseret med skudhuller og vidner om episoden for tre år siden, der fik organisationen til at trække sig ud af Basra i Sydirak.

Og ifølge mediechef Lisbeth Engbo har Folkekirkens Nødhjælp ingen planer om at vende tilbage, som sikkerhedssituationen har udviklet sig.

»Situationen har været så betændt lige siden episoden, hvor en af vores medarbejdere også blev hårdt såret, at vi ikke har turdet sende folk derned igen,« siger hun.

Nogenlunde samme meldinger lyder fra Dansk Røde Kors, hvis hovedkontor i Bagdag blev bombet i 2004:

»Vi har vurderet, at det var sikrere at arbejde fra Amman i Jordan,« siger pressechef Hans Beck Gregersen.

Nogle organisationer er dog blevet i området. En af dem er Unicef, der har hjælpearbejdere i hele Irak. Men også herfra lyder meldingen, at der de seneste måneder er kommet flere overgreb og flere bomber i Basra:

»Vi ser mere vold, og det er blevet mere usikkert for folk at bevæge sig rundt,« siger Unicefs chef for eksterne relationer i Irak, Claire Hajaj.

»Generelt oplever vi en stigning i antallet af overfald og bomber i Sydirak. Der er ikke så mange politiske og religiøse uroligheder som i Bagdad, men der er flere problemer af kriminel karakter,« siger Arne Vågen, chefen for Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling, der har et stort minerydningsprojekt i Basra.