Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Invitation til pressebriefing: G20
København og Malmö er værter på årets største topmøde om vedvarende energi. Energiministre fra G20+ landene, heriblandt USA, Kina, Indonesien, Tyskland, Frankrig og Sydkorea, gæster København fra 21. til 25. maj.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Tid og sted

Torsdag den 17. maj kl. 10.00-10.45

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K.

Fra dansk side vil man sætte fokus på øgede investeringer i grøn teknologi, og hvordan den grønne omstilling kan accelereres, så Parisaftalens målsætninger om max. to graders global opvarmning bliver indfriet.

Tilsammen udleder deltagerlandene ved topmødet 75% af klodens CO2, men står samtidig for 90% af investeringerne i energirigtige løsninger.

Ud over de officielle møder og pressemøder kommer ugen til at bestå af flere end 140 sideevents i hele Øresundsregionen under Nordic Clean Energy Week.

Ugen giver rig mulighed for at blive klogere på alt fra klimafinansiering, elbiler og energi-integration til besøg på det afviklende Barsebäck-værk eller sejltur med en elektrisk færge. Vi giver det fulde overblik over energiens topmøde i København og Malmö.

Ved pressebriefingen taler kontorchef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Maria Nilaus Tarp og pressechef i State of Green Iver Høj Nielsen.

Tilmelding: chrli@efkm.dk

Læs mere om Clean Energy Ministerial og Mission Innovation: https://cem9-mi3.eu/about/cem9-mi3

Læs mere om alle sideevents under Nordic Clean Energy Week: https://nordiccleanenergyweek.com/program/
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.