Afrikanske styreformer. Vietnamesisk erhvervsudvikling. Og kinesisk kultur. Det er tre eksempler på emner, som eleverne i mange danske folkeskoler må kikke langt efter.

Men sådan burde det faktisk ikke være.

For med folkeskolereformen blev det slået fast med syvtommer søm, at alle elever har krav på en undervisning, der giver dem et internationalt udsyn.

At det langt fra er tilfældet på alle skoler, dokumenter en ny rapport fra Undervisningsministeriet. Den peger på, at området er lavt prioriteret mange steder. Kun omkring en femtedel af landets skoler har en vision eller en handleplan, der skal internationalisere undervisningen.

Kan få alvorlige konsekvenser

Tove Heidemann fra University College Syddanmark har forsket i emnet. Hun mener, at den mangelfulde undervisning kan få konsekvenser på sigt - ikke kun for den enkelte elev, men også for samfundet.

-Det internationale udsyn handler blandt andet om, at gøre eleverne klar til det globale arbejdsmarked. Bliver de ikke det, vil det selvfølgelig have betydning for landets samlede økonomi og i høj grad også for elevernes egne muligheder.

Slut med luftige formuleringer

På den baggrund, mener Tove Heidemann, at området bør opprioriteres ud over de ni internationale koordinatorer, som undervisningsministeriet allerede har udpeget. Koordinatorerne skal hjælpe skolerne med at implementere en international vinkel i alle fag.

Men det rækker ikke, siger Tove Heidemann.

-Det er et fint initiativ, men der er stadigvæk alt for mange luftige formuleringer i forhold til det internationale. Der er brug for, at man oppefra stiller krav om, at eleverne som minimum skal aflevere en projektopgave i emnet. Og den skal være obligatorisk. Det er først der, det får effekt, siger Tove Heidemann.

Ifølge undervisningsministeriet burde det ellers ikke være så svært. Skolerne må nemlig integrere det internationale aspekt i undervisningen på mange forskellige måder. Det kan fx ske ved at lade 7. klasse-elever skype med elever fra Tanzania om demokrati, ved at komme i erhvervspraktik i udlandet eller ved at blive undervist af britiske gæstelærere.

Mangler kompetencer

Når det alligevel ikke sker, har det blandt andet med manglende kompetencer hos lærerne at gøre, siger Simon Astrup, der er international koordinator i Københavns Kommune.

-Der er mange grunde til, at det er et svært emne, siger han. Mange lærere synes ikke, de har kompetencerne eller tiden til det. Dertil kommer, at økonomien nogle steder er anstrengt, og at det kan være svært at finde ud af, hvordan man rent praktisk gør. Så ender det ofte med, at man sætter sin lid til sprog- og samfundsfagslærerne, hvilket ikke er nok. Ifølge vejledningen skal der ske en internationalisering af alle fag.

International i Fårevejle

Men der er også skoler, hvor det internationale udsyn ikke volder større vanskeligheder. Odsherreds Efterskole i Fårevejle er en af dem.

-Hos os har eleverne et dagligt online samarbejde med elever i udlandet. Derud over er de på tre udlandsture om året, hvor de følger undervisningen på en af vores søsterskoler, siger forstander Tom Hagedorn.

Han er enig med intentionerne i ministeriets vejledning og med Tove Heidemann.

-Om ganske få øjeblikke vil det være ligeså naturligt at søge arbejde i Singapore som i Kalundborg. Det er helt afgørende, at vi giver eleverne den sprogkompetence og kulturforståelse, der skal til, for at gøre dem til små verdensborgere og dermed realisere det fulde potentiale af globaliseringen.

Kommer ikke af sig selv

Odsherreds Efterskoles syv søsterskoler er fordelt på alle kontinenter. Og eleverne har stort udbytte af samarbejdet med de udenlandske elever, siger Tom Hagedorn.

-Det giver dem en gejst og en forståelse for andre kulturer, når verden pludselig åbner sig. Men som skole er man nødt til at prioritere det og afsætte ressourcer. Det kommer ikke af sig selv, og man får ikke et internationalt udblik ved at sidde i et klasseværelse i Faxe og samarbejde med folk, der hedder Jens og Pia.