Fotograf Jan Grarup er i flere tilfælde kommet med urigtige oplysninger i forbindelse med sit arbejde for Politiken.
Det konkluderer en intern undersøgelse, som Politiken har offentliggjort fredag.
Bag undersøgelsen står undersøgende journalist John Hansen, som tidligere har været chef for Politikens gravergruppe.
Selv er Grarup ikke enig i alle konklusioner.
I september meddelte Politiken, at et samarbejde om dækningen af krigen i Ukraine med Jan Grarup ophørte.
Det skyldtes, at han i et interview var kommet med urigtige oplysninger. Blandt andet om, at han skulle have været med til at affyre en mortergranat.
Siden skrev Grarup selv på Facebook, at "fortællinger om konkrete episoder ikke hænger sammen" i forbindelse med hans dækning af folkemordet i Rwanda i 1994.
Programmet "Reporterne" på 24syv har blandt andet beskrevet, hvordan Jan Grarup i 2019 i et essay og i en podcast hos Politiken er kommet med selvmodsigelser omkring, hvornår han var til stede i Rwanda.
Ifølge Politikens interne undersøgelse er der ingen dokumentation for, at Grarup befandt sig i Rwanda i mere end to dage. Jan Grarup fastholder, at han opholdt sig i landet i to-tre uger.
I et essay i Politiken fra 2019 beskrev Jan Grarup, hvordan en lokal journalist oplevede folkemodet. Ifølge Grarup så hun aldrig sine forældre igen efter folkemordet.
Men ifølge Politikens undersøgelse siger kvinden i dag, at hun fandt sine forældre i live nogle år senere. Politiken bringer nu en tekst i toppen af essayet, som deklarerer, at avisen ikke kan stå inde for indholdet.
Grarup selv medgiver, at han skulle have gjort det tydeligere, at det var baseret på ting, han kunne huske. Han filmede interviewet med journalisten, og det vil han nu forsøge at finde, lyder det.
Den interne undersøgelse viser også, at en medarbejder på Politiken i 2022 advarede ledelsen om samarbejdet med Jan Grarup.
At en medarbejder har udtrykt bekymring for Grarups arbejde, er "måske det, der har gjort allermest ondt på mig", siger fotografen til Politiken.
- Hvis folk har været så bekymrede for mit mentale helbred eller min troværdighed, er det da mærkeligt, at man ikke har rettet henvendelse, lyder det.
Adspurgt om, hvorfor Politiken ikke har reageret på advarslen, siger chefredaktør Amalie Kestler til avisen:
- Det er jo også noget af det, hvor vi har kigget os selv i spejlet. Og svaret er, at der ikke har været noget konkret at handle på.
- På en arbejdsplads som vores kan der være mange holdninger til forskellige mennesker, men der er ikke blevet båret konkrete ting frem, der var fejlagtige.
Der skal nu nedfældes skærpede retningslinjer for faktatjek og kvalitetssikring på Politiken, siger Kestler.
/ritzau/