Er fremtidens København fyldt med metervarepop og Ikeakunst?
Flere har udtrykt frygt for, at nedrivningen af Ungdomshuset samtidig er en dødsdom til den progressive kultur i København. Men den pessimisme deler kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) ikke.
»Jeg vil vove den påstand, at vi godt kan rumme den kultur, der foregik i Ungdomshuset. Hvis man henvender sig til et af vores kulturhuse, er de med på den værste,« siger han.
Københavns Kommune har 19 kulturhuse, og Nyhedsavisen har talt med de fleste af dem.
Bjarne Ejby, leder af Østerbrohuset, udtrykker den generelle holdning, når han siger:
»Vi vil tage imod dem med åbne arme, men den egenrådighed, der har ligget i Ungdomshuset, kan vi ikke matche, så jeg tror ikke, de er interesserede.«
Alle skal tilgodeses
Kulturhuset Blågården ligger et par hundrede meter fra Jagtvej 69. Ulrich Bang er formand for bestyrelsen og fortæller, at de godt kan lave enkeltstående arrangementer, der tiltrækker brugerne af Ungdomshuset. Men de kan ikke erstatte det.
»Vi har andre brugere, vi skal tilgodese. Selvom vi har en ung profil, er vi der for alle borgere. Vi har for eksempel en masse forskellige mennesker, der kommer og læser avisen og drikker en kop kaffe. Derfor kan vi ikke tilbyde dem det sted, de har brug for,« siger han.
Lidt længere væk i Valby ligger Kraftwerket. Det er et hus for de 15-25-årige, hvor de har mulighed for at lave film, teater, rollespil, og hvad de ellers vil. Flere af kulturhusene peger på Kraftwerket som det bedste tilbud til de hjemløse kunstnere. Den opmærksomhed vil Kraftwerket imidlertid gerne slippe for.
Kommunen stiller krav
»Kraftwerket er ikke et reelt alternativ. Vi er et projektværksted, der er brugerstyret, så langt som reglerne giver os mulighed for. Så vi kan ikke udfylde behovet for et sted, hvor brugerne styrer alt selv,« siger lederen, Lau Wulfsberg.
Hvis de tidligere brugere af Ungdomshuset ikke vil bruge de eksisterende kulturhuse, men kun kan acceptere et sted, hvor de styrer alt selv, skal de ikke regne med hjælp fra Martin Geertsen.
»Rammerne er meget brede i kommunen. Men hvis vi er med i det, så er der nogle krav, de skal leve op til,« siger han.