Det har ikke nogen påviselige effekter, når et offer for en forbrydelse efterfølgende mødes ansigt til ansigt med gerningsmanden.
Det konkluderer en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor ifølge dagbladet Information.
- Undersøgelsen viser, at vi ikke med de muligheder, som vi har haft for at lave undersøgelsen, kan finde belæg for, at ofrene, der har deltaget i konfliktråd, er anderledes stillet end ofre, der ikke har deltaget i konfliktråd, siger forskningschef Britta Kyvsgaard.
Forskningskontoret har undersøgt, hvorvidt ofre, der har deltaget i konfliktmægling, i mindre grad end ofre, der ikke har deltaget, har modtaget en række sundhedsydelser og sociale ydelser.
Det kan eksempelvis være, om ofrene har haft mindre brug for samtaler med psykolog, om de i mindre grad modtager sygedagpenge eller medicin til behandling af psykiske lidelser.
Men der er tilsyneladende ingen forskel i behovet for disse ydelser hos de to grupper af ofre.
Britta Kyvsgaard understreger dog, at konfliktmægling godt kan have en positiv betydning for ofrene, selv om det ikke har været muligt at måle den i undersøgelsen.
- Vi kan sige, at det ikke har nogen effekt i forhold til de parametre, vi har målt på. Men det kan konfliktmægling sagtens have på andre parametre, som vi bare ikke har haft mulighed for at undersøge, siger hun til Information.
I 2016 konkluderede Justitsministeriets Forskningskontor, at konfliktmægling heller ikke gør gerningsmanden mindre tilbøjelig til at begå ny kriminalitet.
Konfliktmægling har siden 2010 fungeret som et frivilligt supplement til straf.
Det er myndighederne, som beslutter, om en sag er egnet til behandling i konfliktråd. Deltagelse er frivilligt for både offer og gerningsmand.
En neutral tredjepart, en mægler, er med til at styre processen.
Tanken er, at mødet skal give gerningsmanden mulighed for at forholde sig til de menneskelige følger af sine handlinger og for at påtage sig ansvar over for ofret.
/ritzau/