De udviklingshæmmede, der er blevet råbt af, misrøgtet og i mindst et tilfælde holdt fast mod en væg og truet, har hverken brug for krisehjælp eller særlig støtte.

Det mener Region Syddanmark, der driver Strandgården.

»De oplevelser, vi ser på filmen, er et halvt år gamle, så det ville nok ikke give så meget mening. Vi forsøger at sikre os, at beboerne har det, som de skal have det, naturligvis i relation til de scener, vi har set, og fordi hele systemet er i chok i de her dage,« siger Anders Møller Jensen, socialchef i Region Syddanmark.

Føler sig krænket

Ifølge reglerne kan Strandvængets ansatte få krisehjælp, hvis de for eksempel oplever vold fra en beboer.Flere ansatte, fra andre af bostedets afdelinger, har henvendt sig privat til en psykoterapeut.

De føler sig angiveligt krænket over, at TV2 har brugt skjult kamera til at afsløre grov misrøgt og forhånelse af hjælpeløse udviklingshæmmede i institutionens hus 17.

»De vil have at vide, hvad de skal gøre, når de sættes i bås med hus 17. Jeg har sagt nej, for jeg kan ikke se berettigelsen i, at personalet føler sig krænket. Jeg synes, det er beboerne, der skal have hjælp,« siger psykoterapeut Søren Dreier.

Intet tilbud til beboerne

De pårørende til de udviklingshæmmede i hus 17 har intet tilbud fået om hjælp til beboerne.

»Vi mener jo, at de har lidt overlast og burde få professional bistand. Men vi har ikke fået noget at vide,« siger Svend Erik Nielsen, der er svoger til en 50-årig beboer i hus 17.

Forstander Dorrit West vil ikke udtale sig til Nyhedsavisen, selv om hun er officiel talsmand i Strandvænget-sagen.