For fem år siden måtte Charlotte Clausen skifte karrien som kunstner ud med en karriere som kunstlærer på en efterskole. Sammen med fire venner havde hun i to år drevet et eksperimenterende galleri med videokunst og selv brugt sin femårige akademi-uddannelse som udøvende kunstner.

Men med to børn, et haltende salg i galleriet og udsigten til at blive tvunget i aktivering måtte Charlotte Clausen opgive drømmen om at være fuldtidskunstner.

Charlotte Clausens beslutning står ikke alene. Ifølge en ny rapport, der udkommer i dag. må kvindelige kunstnere kæmpe hårdere end deres mandlige kolleger for at klare sig i en mandsdomineret kunstverden.

»Det kom bag på os hvor vanskelige vilkår, stærke kvindelige kunstnere lever under. Mange af dem lever som studerende uden familie. Familielivet er ikke mulighed uden barselsstipendier eller anden økonomisk sikkerhed. De kan ikke leve et normalt liv,« siger Karen Sjørup fra Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter.

Sammen med forskningsassistent Charlotte Kirkegaard har hun analyseret de sociale og økonomiske vilkår for kvindelige kunstnere i Danmark. De har blandt andet interviewet 24 kvindelige kunstnere inden for de fire kunstarter billedkunst, skuespil, musik og litteratur.

»Mange af dem er meget stærke og veluddannede yngre kvindelige kunstnere med stor selvbevidsthed. Men al den uligestilling, vi kender fra resten af det danske arbejdsmarked, manifesterer sig meget stærkere for kunstnere, end den gør for alle os andre,« siger Karen Sjørup.

Hun hæfter sig ved, at kvindelige kunstnere ikke har adgang til barselsorlov, at de får honorarer, der er væsentligt lavere end de mandlige kunstneres, og at de har en beskæftigelsesprocent væsentligt under de mandlige kunstneres.

Kun seks en halv procent af de værker, der er udstillet på gallerier er skabt af kvindelige kunstnere. På offentlige museer er tallet 20 procent. Endelig er kvinderne ringere repræsenteret i de organer, der træffer beslutning om fordeling af ressourcer inden for kunsten.

Kunst eller kvindekunst

Karen Sjørup mener, at diskriminationen bunder i, at de kvindelige kunstneres værker ikke bliver taget seriøst på lige fod med deres mandlige kollegers arbejde. Mange af kvinderne i rapporten udtrykker frustration over, at deres kunst bliver sat i en kønslig kontekst.

»Deres kunst er ikke kvindekunst. Det er ikke husflid eller dekoration, men kunst med stort K,« siger Karen Sjørup. Seksualiseringen viser sig også i omtalen og bedømmelsen af kvindernes kunst, for eksempel i en anmeldelse i Politiken, hvor en ledende operasanger bliver kaldt en dramadåse af en bitch .

»Der bliver lagt en seksualisering ind, der ikke er tilsigtet fra kunstnerens side,« siger Karen Sjørup.

Videokunstner Charlotte Clausen kan godt genkende billedet, men hun mener, at det bunder i, at der ikke findes kønsneutral kunst. Hun brugte selv sit køn aktivt både på Kunstakademiet i kunsterlogen Pussy Power og sin senere karriere. Hendes afgangsprojekt var et sensularium for kvinder, hvor man blandt andet kunne nyde en erotisk massagestol og trække en dildo i en automat.

»Vi var træt af, at drengene på Akademiet rendte med al opmærksomheden. Mænd bruger jo også kønnet, de er enormt potente i deres kunst. Vi ville give et modsvar, stå ved vores køn og samtidig lave lidt oprør.«

Selv om Charlotte Clausen formentligt var blevet i kunsten, hvis hun havde fået et barselsstipendium eller helt fravalgt børn, understreger hun, at det var hendes eget valg at skifte bane.

 »Man skal ikke have ondt af mig, fordi jeg er kvindelig kunstner,« siger hun.