Fatima er hjemmegående mor til tre børn i vuggestue- og børnehavealderen. Hun passer børnene hjemme, og de går derfor ikke i daginstitution. Og det burde vi måske alle sende hende en venlig tanke for.

Det sparer nemlig samfundet penge. Mere præcist vil Fatimas tre børn på et, to og fem år spare kommunen 276.000 kroner om året i udgifter til daginstitutionspladser.

Selv hvis man trækker kontanthjælpen til Fatima fra, er hendes børnepasning stadig en god forretning for hendes hjemkommune.

»Man kan sagtens forestille sig, at samfundet får en gevinst, hvis en gruppe med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, som kun kan få lavindkomst-jobs vælger at passe børn derhjemme,« siger professor og forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed Torben Tranæs.

Dyre pladser

Ifølge en undersøgelse, som Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda har foretaget, er cirka 8.000 indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande arbejdsløse i Danmark.

Nettodriftsudgifterne til en vuggestueplads er ifølge Kommunernes Landsforening 97.000 kroner, mens en børnehaveplads koster 50.000 kroner.

En indvandrerkvindes hjemmepasning kan altså spare kommunen mellem 150.000 og 300.000 kroner.

Selv hvis man trækker en udbetalt kontanthjælp på cirka 90.000 fra i regnestykket, er der skattepenge at spare.

Skatteindtægten fra de lavtløns-jobs som ofte er de eneste jobs, indvandrerkvinder kan få, er for lille til at det bedre kan betale sig, at de arbejder, mener Torben Tranæs.

»Man skal tage med i betragtning, at indvandrerkvinder er en marginaliseret gruppe, som vil få lavtlønsarbejde,« siger han.

Bedre for børnene

Kristendemokraternes formand,Bodil Kornbæk, har længe efterlyst tiltag, der gør det muligt for forældre at passe børn hjemme.

»Hvis hjemmet er indrettet sådan, at det varetager barnets tarv, kan jeg ikke se problemet i at have børnene hjemme. Hvis man samtidig kan spare penge, er det da fantastisk,« siger hun.

Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen mener dog, at der er vigtigere ting end økonomi på spil.

»Daginstitutioner handler ikke kun om kroner og øre. For mig handler det også om ligestilling, og om at man har daginstitutionen som mulighed. Hvis der er nogen danskere eller andengenerationsindvandrere som vælger at indrette sig sådan, er det deres valg.«

Og der er ingen grund til at frygte, at børn, som ikke har været i daginstitution, skulle få særlige problemer, når de starter i skolen.

»Erfaringer viser, at barnet nok skal blive socialiseret, når det starter i skolen, så længe rammerne hjemmefra har været i orden. Den vigtigste faktor, når det handler om, hvorvidt et barn bliver socialt i skolen, er, at det har haft en tryg og god opvækst og en god og tæt kontakt til forældre og søskende,« siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.