Ritzau
Opdateret kl. 04:20
To massegrave med både civile syrere og syriske soldater er blevet opdaget i den vestlige del af provinsen Raqqa i det nordlige Syrien.
Det rapporterer det statslige nyhedsbureau Sana.
De mange lig blev opdaget på baggrund af oplysninger fra indbyggere i nærheden af byen Wawi i den vestlige del af provinsen, der grænser op til Tyrkiet.
Ifølge indbyggerne er de mange civile og soldater blevet henrettet af islamistiske jihadister.
Bjærgningsarbejdet ventes at vare flere dage "på grund af det enorme areal, de to massegrave dækker over", oplyser en anonym kilde fra det syriske civilforsvar til Sana.
Nyhedsbureauet skriver, at der er tale om "dusinvis af lig" uden at give et nærmere antal.
Det står heller ikke klart, hvornår de mange mennesker er blevet henrettet.
Den militante gruppe Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, udråbte i sommeren 2014 et kalifat i Syrien og det nordlige Irak.
I dag har gruppen dog stort set mistet kontrol over alle de områder, den engang kontrollerede.
Islamisk Stat er blevet holdt ansvarlig for mange grusomheder under sit rædselsregime, herunder massehenrettelser og halshugninger.
I december 2014 blev ligene af 230 mennesker, der var blevet henrettet af Islamisk Stat, fundet i en massegrav i den østlige provins Deir Ezzor.
Andre 200 civile, herunder kvinder og børn, blev dræbt af gruppen i byen Kobani i juni 2015.
Også i oldtidsbyen Palmyra fandt syriske regeringsstyrker i 2016 en massegrav.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.