Af Leny Malacinski - lema@avisen.dk
Danske imamer kæmper løbende om titlen som hele Danmarks mr. Islam. Kampen foregår især mellem de imamer, der var aktive under Muhammed-krisen, fortæller mellemøst-lektor Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet.
»Imamerne strides voldsomt om, hvem der skal repræsentere muslimerne i Danmark. Abdul Wahid og andre konvertitter vil gerne sætte sig på den dagsorden, der hedder islam på dansk. Hvis man er stærk inden for islam på arabisk, så fremmer man den vinkel. Det er ikke spor anderledes end i et politisk parti, hvor der også er magtkampe,« siger Helle Lykke Nielsen.
Konvertitten Abdul Wahid Pedersen advarer mod, at fremmedsprogede imamer forhindrer danskerne i at lære islam at kende.
»Islam på jysk er en dagsorden, jeg går meget i byen med. Det er vigtigt, at islam sker på dansk i Danmark. Så længe det sker på alle mulige eksotiske tungemål, forbliver det en fremmed størrelse,« siger Abdul Wahid Pedersen. I sin interviewbog Islam på jysk har Abdul Wahid Pedersen udeladt visse begivenheder for ikke at stille bestemte personer i et dårligt lys, men blandt andet imam Ahmed abu Laban glimrer ved sit fravær under beskrivelsen af Muhammed-krisen.
Den engelsktalende Abu Laban fra Islamisk Trossamfund afviser, at sproget er et problem.
»Skylden ligger på den danske side. I er ikke inter-esserede i at høre om islam. Hizb-ut-Tahrir taler bedre dansk end dig, men I er ikke interessseret i at lytte til dem.«
Abu Laban afviser, at der foregår en magtkamp mellem imamerne. Til gengæld beskylder han unavngivne imamer for at fremstå som moderate under Muhammed-krisen.
»De spillede en dobbeltrolle og påstod, at de var moderate for at få sig selv til at se godt ud. De ville behage Danmark på bekostning af krisen. Jeg kender ikke noget bedre ord for det end hykleri,« siger Abu Laban.
Ifølge lektor Torben Rugberg Rasmussen fra Syddansk Universitet er markedet for udmeldinger åbent.
»Eftersom der ikke er nogen, der kan tale på vegne af alle muslimer, må de forskellige imamer byde ind for at opnå status og popularitet. Det gælder selvfølgelig også Abdul Wahid Pedersen og Abu Laban, og deres udsagn skal læses med samme kritiske sans, som vi læser alt andet i den offentlige debat,« siger han.