Regeringen ønsker at give adgang til kriminalregisteret allerede efter 20 år. Argumentet for på denne måde at fastholde folk i en identitet som kriminel, og risikere, at folks fortid forfølger dem, er, at regeringen ønsker at gøre samtidshistorien mere åben.

Det har næppe samfundsmæssig interesse at skrive kriminalhistorie, som nødvendigvis må blive personfikseret, hvis den er skabt på baggrund af adgang til straffearkiverne. Hvis man ønsker åbenhed, vil det være mere relevant at øge indsigten i for eksempel det offentliges arkiver og baggrunden for beslutningerne.

Desværre vælger regeringen at fortsætte det angreb på den personlige integritet, som blev startet ved vedtagelsen af terrorlovgivningen.

Igen oplever vi, at borgernes privatliv må lide, og det vil være relevant at stille spørgsmålet: Hvilke personlige rettigheder ønsker vi egentligt at forsvare som samfund?