Mens regeringen vil afskaffe efterlønnen for at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, så ryger de ældre medarbejdere i staten først ud, når der skal fyres. Det skriver Politiken lørdag.

Juristernes og økonomernes forbund Djøf har gennemgået aldersfordelingen i de 133 fyringssager, som de har haft i 2010 for overenskomstansatte djøf'ere i staten. 28 procent af sagerne drejer sig om Djøf'ere over 55 år, men blot 13 procent af de statsansatte djøf'ere har fejret deres 55-års fødselsdag.

"Vi har en kraftig formodning om, at det så endnu værre ud, hvis vi tog de frivillige aftrædelser med. Når der er frivillige aftrædelsesordninger, så er det næsten altid de ældre, der kommer ind i billedet," siger Lars Qvistgaard, formand for Djøf's overenskomstforening, til Politiken. Der er 13.000 djøf'ere ansat i staten.

En anden stor personalegruppe - de 28.000 statsansatte HK'ere - har samme erfaring.

Der blev sidste år fyret 304 HK'ere i staten, og de 145 af opsigelserne ramte medarbejdere på 50 år og derover. Det vil sige, at knap halvdel af fyringerne ramte ældre, mens godt hver tredje kontorfunktionær i staten er over 50 år.

"Der er en klar tendens, når halvdelen af de fyrede er over 50 år. Oveni kan så lægges de frivillige fratrædelsesaftaler. Når der skal laves de store sparerunder, så falder øjnene let på de ældre medarbejdere," siger formand for HK/Stat Thora Petersen til Politiken.

En arbejdsmarkedsforsker vurderer, at staten simpelthen ikke har en sammenhængende personalepolitik.

"Det klinger hult, når der på den ene side opfordres til, at ældre skal give et nap med lidt længere, og staten så selv fyrer de ældre. For nylig viste en undersøgelse, at de ældre ikke har let ved at finde arbejde på statens arbejdspladser," siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til Politiken.