En solrig sommermorgen er spild af lys, når vi nu alligevel ligger og sover.
Sådan tænkte den amerikanske forfatter Benjamin Franklin, da han i 1784 besøgte Paris. Han havde lige deltaget i den amerikanske revolution i årene forinden, og nu var han taget til Frankrig for at dyrke sine idéer i Europa.
Det var imidlertid hans tanker om tid og lys, som senere førte til, at vi den sidste søndag i marts sætter uret en time frem. Benjamin Franklin argumenterede ifølge Wikipedia for, at man burde flytte en time dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst og hvor vi alligevel ligger og sover, til om aftenen.
Hermed kunne man nemlig også spare strøm til lys.
Hans idé var mest ment i spøg, og der gik da også 132 år, før Europa i 1916 besluttede at indføre sommer- og vintertid. Dengang var det hovedsageligt for at spare olie på grund af Første Verdenskrig.
Forskellige lande fulgte drypvis trop, og Danmark meldte sig i koret den 21. maj.
Har man problemer med at huske, om uret skal sættes frem eller tilbage, kan man tænke på sine havemøbler. De skal stilles frem nu - ligesom uret.
Søndag nat skal uret sættes en time frem fra klokken to til klokken tre.
Først den sidste søndag i oktober skal det sættes tilbage igen.
Cirka 70 lande har sommertid, og i 1996 blev EU-landenes sommertid standardiseret.