Er netop hjemvendt efter fredagens indkøb, med poserne fulde af gode madvarer. Friskbagt brød, tiramisu til kæresten, æblerøget cheddar-ost, lakserogn og jordbærjuice til morgenavisen for blot at nævne et udvalg af det, poserne rummer, hjertet begærer, og pungen bliver mindre af.

Jeg er heldig. Som bosat i midten af København har jeg adgang til nogle af landets bedste fødevarebutikker. Jeg kan derfor vælge blandt et udvalg, som et gennemsnits-supermarked ikke kan honorere. Modsat så mange af mine landsmænd behøves jeg ikke nøjes – eller køre langt i bil, en stafet i byen kan gøre det.

Det var i køen hos bageren, at jeg fik ideen til denne klumme. Hos min bager er der nemlig meget god tid til at tænke over tingene. Køen er altid meget lang – de var nået til nummer 47, da jeg kom, jeg trak nummer 83.

Faktisk er den altid lange kø hos bageren et evigt irritationsmoment; men åbenbart ikke stort nok til, at jeg og alle de andre ikke gladeligt vender tilbage igen og igen. Man kan vel også dårligt bebrejde en bager, at hans brød netop smager, så alle vil have mere. Så endnu engang stiller ung som gammel, rig som fattig, op i køen og venter i op til hele kvarterer, blot for at få et par croissanter til morgenkaffen.

Horrible priser

Hylderne bugner af henholdsvis fede og sunde delikate fristelser. Folk er vilde med det gode bagværk, så vilde, at de gerne betaler så høje priser, at min mor fra Fyn synes, det er helt horribelt, og enhver rationel og firkantet supermarkedsindkøber vil påstå, at det slet ikke kan lade sig gøre.

Men det kan det godt hos denne bager. For der er kunderne villige til at betale syv kroner for et rundstykke og mere end 20 kroner for en flødeskumskage. Folk vil altså gerne betale for kvalitet, særligt når kvaliteten er så forrygende, at den skriger på en gentagelse.

Det kan synes meget ærgerligt – faktisk ufatteligt sørgeligt for madkulturen i dette land, at der ikke er flere af landets øvrige bagermestre, der er bedre til at lure denne bager tricket af. For der er jo ingen hurlumhej eller andet uforståeligt over bagerens succes, det handler kun om godt bagværk, gode råvarer og kvalitet på et niveau, så det nærmer sig vores bedstemødres hjemmebag.

Ærgerligt, fordi masser af danske bagerkunder – og jeg, når ferien går til provinsen – må nøjes med kedeligt brød uden smag eller karakter. Mange bagere tvinger ganske simpelt folk til selv at bage bollerne. Desværre kan de færreste bage boller, og dermed får de aldrig lov at opleve den gode smag.

Hvad der dog er mere opsigtsvækkende ved hele denne historie er, at det jo ikke kun er adgangen til godt bagerbrød, som er mangelfuld i dette land. Pointen gælder alle fødevarer, og i særdeleshed hvis du vil have de økologiske.

For bor du ikke lige midt i det hele, og kan du ikke afse tid til at gå i syv forskellige forretninger eller køre hele landsdelen rundt. Ja, så er der sjældent andet end kønsløst industrimad at vælge imellem. Heldigvis vender tendensen i tiden, og meget tyder på, at dansk madkultur er ved at gå langt bedre tider i møde.

Lad os derfor sætte vores lid til, at flere bagere er villige til at slå større brød op. Og lad os ikke mindst håbe, at alle de andre forbrugere også er parate til at betale for det gode bagerbrød. Nøglen skulle være enkel – forfør dem med den gode smag...