Hvorfor er du så rig? Det spørgsmål stiller du formentlig sjældent dig selv. Måske synes du tværtimod, at det er svært at få pengene til at slå til.

Ikke desto mindre har selv de fattigste danskere i dag en levefod, som end ikke konger og dronninger havde for 200 år siden. Og sammenlignet med hovedparten af verdens befolkning er selv de 10 procent fattigste danskere styrtende rige. Derfor er spørgsmålet relevant: Hvorfor er du så rig? Eller rettere: Hvorfor er vi så rige i Danmark?

Historikeren David Gress skriver i sin nye bog Velstandens kilder , at dette er det helt afgørende historiske spørgsmål. Ikke mindst for at sikre, at velstandens kilder ikke tørrer ud.

Myter om rigdom

Der hersker en del myter om, hvorfor vi er rige. Eksempelvis skulle vi være velstående på grund af fagforeningerne. Det skulle angiveligt være fagforeningens skyld, at lønmodtagerne får deres høje løn. Problemet er imidlertid, at virksomhederne ikke kan betale medarbejderne mere i løn end værdien af deres produktion. Danskernes reallønsfremgang i de sidste 200 år skyldes altså stigende produktivitet – ikke fagforeninger.

Nogle hævder så, at fagforeningerne sikrer lønmodtagerne en fair andel af denne produktivitetsstigning. Men hvordan kan der så være, at mange, som ikke er medlemmer af en fagforening, tjener en god løn? Årsagen er, at virksomhederne konkurrerer med hinanden om medarbejderne. Når produktiviteten per medarbejder stiger, bliver hver enkelt medarbejder mere værd for virksomhederne, og det bliver attraktivt at ansætte flere medarbejdere.

Men da der kun er et vist antal medarbejdere med de rette kvalifikationer, må virksomhederne konkurrere indbyrdes om at tiltrække de bedste hjerner og hænder, når produktiviteten stiger. Og det presser lønnen opad.

Velfærdsstaten truer

Man møder også ofte det argument, at vi er velstående på grund af velfærdsstaten. Men samfundet bliver ikke mere velstående af at omfordele penge. Årsagssammenhængen går snarere den anden vej. Vi har råd til velfærdsstaten, fordi vi er velstående.

De vestlige samfund påbegyndte deres utrolige velstandsstigning længe inden velfærdsstatens opståen. Velfærdsstaten kan derfor ikke være kilden til vores velstand. Tværtimod lægger velfærdsstaten efterhånden beslag på så mange ressourcer, at det truer samfundets evne til også i fremtiden at skabe vækst og velstand.

Hvem kan du så takke for din velstand? Som det fremgår, kan din løn kun stige i takt med produktiviteten i samfundet. Produktiviteten stiger, når virksomheder investerer, udvikler nye teknologier, nye produktionsformer, der sikrer billigere og bedre produkter, samt nye måder at distribuere og sælge produkterne på.

Du er rig, fordi kapitalismen og det frie marked sikrer øget produktivitet per medarbejder.