8.00.

Min søn Jonathan vil se tv. Jeg prøver at leve et langsomt liv, men det betyder ikke, at jeg vil holde ham væk fra tv, computerspil, Playstation eller sådan noget. Jeg vil bare gerne have, at der samtidig bliver plads til svømmehal, fodbold og venner. Det handler meget om at finde en balance, så jeg stiller min mobil, så den bipper, når der er gået en time. Selv rydder jeg op fra et selskab dagen før.

9.00

Jeg læser lektier med min søn. Han er ni år og går i anden klasse, så det er mest læsning og skriveøvelser. Det trækker ud. For der kommer til at være meget leg i det. Vi griner.

10.30

Jeg har bosat mig på en gård, hvor det er nemt at have adgang til et netværk. Så Jonathan løber over og leger min venindes datter, der er på hans alder. Og så har jeg tid til lidt arbejde. Det er en kæmpe udfordring at få freelancelivet og livet som singlemor til at hænge sammen. Men at leve et langsomt liv betyder ikke jo, at man intet laver. Det handler om, at jeg hele tiden bliver mere bevist om, hvad der er vigtigt for mig. Og tager mig tid til det. Hvis man vil have langsom tid, så skal man selv tage den. Der er ikke nogen, der giver dig den.

12.30.

Min veninde, der også er min nabo, og børnene kommer over, og vi spiser minestronesuppe. En langsom og let frokost. Bagefter ser vi den australske dokumentarfilm ¿ ja, næsten kultfilm ¿ `The Secret¿. Her giver nogle videnskabsfolk og filosoffer råd om at skabe et bedre liv, ved at fokusere på det, vi vil - i stedet for at have fokus på alt det, vi ikke vil. For nu at sige det kort. Mennesker kommer ofte til at køre i den samme rille. Vi glemmer, at vi har et valg i forhold til hvilke tanker, vi fylder vores hoveder med, og vi glemmer, at vores bevidsthed skaber vores virkelighed. Det, vi har fokus på, vokser. Ungerne leger heldigvis godt, imens vi ser filmen.

15.30

Kører til indendørs fodboldstæve med min søn hos HIK i Hellerup. Det er noget, jeg prioriteter højt. I stedet for at køre hjem og arbejde, mens han spiller, så smutter jeg med min bærbare computer og en mobil ned i et omklædningsrum i tre kvarter og klare de sidste detaljer med arbejdet. Jeg har god tid. Lykken er ikke kun at leve langsomt. Men at have friheden til at kombinere sin tid. Og bagefter kan jeg nemt følge resten af kampene fra sidelinien med frugt og vandflasker. Knægtene vinder nogle kampe, men det bliver ikke til den store sejr. Det vigtigste er, at de har det godt med hinanden undervejs.

19.30

Når min søn skal sove, så har vi sådan en tradition for, at han læser to sider højt for mig. Og så læser jeg. Han falder hurtigt i søvn. Bagefter sidder jeg ved computeren og ser på nogle flybilletter. Og planlægger de næste dage. Så taler jeg med min veninde i Sverige. Vi er begge i gang med nogle store forandringer i vores liv og støtter hinanden i, at have modet til at gå efter vores drømme.

22.30

Jeg går i seng. Tirsdag (i dag, red.) kommer en af mine andre veninder, som også er freelancer ¿ og så holder vi fælles arbejdsdag hos mig. Og så har vi aftalt, at vi midt i arbejdsdagen bruger tid på at løber rundt om Lyngby Sø og spise frokost bagefter. Sådan stille og roligt. Det glæder jeg mig til.