Aktiveringshuset F86 på Frederiksberg har de seneste år arbejdet hårdt med et projekt, der hjælper isolerede indvandrerkvinder og deres børn på fode i Danmark.
En af dem er 28-årige Rowda Osman fra Somalia. Hun blev familiesammenført med sin mand for fem år siden, men har stadig ikke haft et rigtigt arbejde.
»Det er meget svært, fordi jeg skal lære dansk. Min mand er ligeglad, om jeg arbejder, men nogle af kvinderne er syge eller må slet ikke arbejde for deres mænd«, siger hun.
Pisk hjælper ikke
Nu er husets udviklingskonsulent, Henrik Sønderskov, bekymret for, at regeringens nye skrappe krav til kontanthjælp, vil skræmme Rowda og en del af de andre kvinderne væk lang tid før aktiveringen når at virke.
»Herude oplever vi helt klart, at den stramme lovgivning kan være en gulerod for især de ressourcestærke familiesammenførte, som i øjeblikket har travlt med at komme på sprogkurser og i arbejde,« siger Henrik Sønderskov.
»Men den lave arbejdsløshed har også gjort det tydeligt, at vi står tilbage med en restgruppe på kontanthjælp, især socialt svage kvinder, hvor det kan være farligt at svinge pisken yderligere. Der går meget lang tid, før de kommer i arbejde, hvis det overhovedet sker,« siger han.
Han er bekymret for, at en del af disse kvinder vil gå helt i sort, hvis kontanthjælpen blive taget fra dem på grund af 300-timers-reglen.
»Vi taler eksempelvis om analfabeter fra landsbyer i Afghanistan, der overhovedet ikke forstår den danske arbejdskultur. Her frygter jeg virkelig, at kvinderne nu bliver så bange for systemet, at de trække sig helt ud af jobtræning og tilbage i lejlighederne,« siger Henrik Sønderskov.
Vi skal forsøge alt
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) vil imidlertid ikke anerkende, at der i dag eksisterer en gruppe mennesker, som det nærmest er umulig at få i arbejde.
»Jeg vil blive ved med at holde fast i, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De her kvinder kan selvfølgelig ikke gå fra nul til 37 timer fra den ene dag til den anden, men det er alt for tidligt at konkludere, at vi bliver nødt til at opgive en bestemt gruppe. Det kan lade sig gøre at få 60 procent af kvinderne fra matchgruppe fire og fem ud på arbejdsmarkedet i løbet af bare seks måneder«, siger Rikke Hvilshøj.