Når piger skal lære brøkregning, er en mælkekarton sagen.

»Da min lærer forklarede med en mælkekarton, hvad forskellen er på hele, halve og kvarte, forstod jeg det,« fortæller Anwar Al-Fatal og Mia Schnell Vestergaard, der går i 6. klasse på Østrigsgades Skole på Amager.

Og det er præcis, hvad der skal til, hvis piger skal være bedre til naturfag, lyder det fra forskere, der har set på forskellen i pigers og drenges indlæring.

Tal fra 9. klassernes afgangseksamen viser, at piger på landsplan får 7,7 i karaktergennemsnit i skriftlig fysik, mens drenge får 8,1. Pigerne ligger også lavere i matematik. Det ærgrer forskerne sig over, for pigerne kan sagtens blive lige så dygtige som drengene.

Forventer mindre

»Mange piger fra 6. klasse og op forestiller sig, at de klarer sig dårligt i naturvidenskab, før det rent faktisk begynder at gå dem dårligt. Det stemmer overens med resultater fra klasserumsforskning. Her viser det sig, at læreren er mere opmærksom på drengene end på pigerne. Det vil sige, at man forventer mindre af piger,« siger psykolog Tanja Kirkeggard fra Aarhus Universitet.

En løsning er, at både lærer og forældre tænker pigerne mere ind i naturvidenskab.

»Piger har brug for mere ro i klassen og mere opmærksomhed fra læreren, når de skal lære. De vil også forstå, hvad de kan bruge naturvidenskaben til, så finder de motivationen,« siger Tanja Kirkegaard.

Hjerneforsker Ann Elizabeth Knudsen har også beskæftiget sig med indlæring, og hun mener, der ligget et stort potentiale hos pigerne, hvis man motiverer dem rigtigt: »Det er et ressourcespild, men hvis vi behandler pigerne på en anden måde, så kan de blive rigtig gode,« siger hun og refererer til konkurrencen Unge Forskere , hvor mange skolepiger har vundet priser.

Og selvom de ikke bliver forskere, så vil gode kundskaber i naturfag gøre det nemmere at komme videre end til de traditionelle lavtlønnede kvindefag.