Risikoen for at blive ramt af alvorlig hjertesygdom er langt større, end lægerne var klar over.
Det viser ny forskning blandt 3,5 millioner danskere i årene 2000 til 2022.
Hver tredje dansker vil blive ramt af sygdommen atrieflimren, der giver uro i brystkassen, hjertebanken og åndenød. Tallet er steget fra tidligere hver fjerde.
Det viser undersøgelsen fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.
Atrieflimren, populært kaldet hjerteflimmer, er en af de mest almindelige hjerte-kar-sygdomme.
I Danmark lever mere end 130.000 mennesker med sygdommen, og hvert år bliver over 20.000 nye tilfælde diagnosticeret.
Men oveni bekymrer det nu forskere og læger, at to ud af fem personer får hjertesvigt efter atrieflimren, hvilket er langt flere end tidligere antaget.
Dermed er hjertesvigt den mest hyppige følgesygdom.
- Hjertesvigt efter atrieflimren har en dårlig prognose. Hver tredje med atrieflimren dør af hjertesvigt. Derfor er det også afgørende, at der bliver gjort mere på området end nu, siger Nicklas Vinter.
Han er læge, postdoc og ph.d. på Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet.
Baggrunden for den store stigning i atrieflimren er en aldrende befolkning, og at lægerne er blevet meget bedre til at behandle hjertesygdomme, som man tidligere døde af.
- Men det betyder så også, at vi står med en voksende folkesygdom med alvorlige komplikationer, og som kommer til at udgøre en væsentlig udfordring for sundhedsvæsenet.
Skal vi bremse udviklingen, er bedre forebyggelse af atrieflimren nødvendig, siger Nicklas Vinter.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason er enig.
- Forekomsten af hjertesvigt viser sig som et markant større problem, end vi troede. Vi gør det ikke godt nok, siger han.
Han peger på, at patienterne i dag typisk hurtigt får behandling med blodfortyndende medicin.
- Det har betydet færre blodpropper i hjernen. Men vi er ikke så gode til tage hånd om alt det andet - såsom livsstil og blodtryk og kost og alkohol og motion - så vi i højere grad kigger på hele personen, siger han.
- Der er brug for bredere fokus, at patienterne kommer i et struktureret rehabiliteringsforløb og at se på, om de har andre sygdomme som forhøjet blodtryk, nyresygdom og overvægt, der også skal behandles bedre, siger forskningschefen.
/ritzau/
Af Susanne Anette Andersen, Ritzau